THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #5

tumblr_odrw2qvpqr1tga02bo1_540

Godnat, sov godt!” råber jeg ned af trappen til mine forældre. “Godnat” siger jeg til min søster, der lister ind på sit værelse. “Godnat” siger jeg til de mindste to nede af gangen. Og “godnat Sheila.” tænker jeg. Vi havde jo en aftale om, at gå i seng før 22 i dag? hvisker den gode engel – mens den onde fniser. Upsi dupsi. Det kan jo ske….

Til jeres store rædsel, drikker jeg hverken kaffe eller specielt meget te. Kun med nød og næppe Det er bare med hensyn til at holde sig vågen y’ know. Nogle ville nok spørge hvordan jeg kan overleve -eller leve med mig selv. Jeg overvejer om jeg skal lære det. Er det ikke lidt socialt at drikke kaffe?

En ven har belært mig om, at det at gå på date på en café. Faktisk er en lidt skidt ide. Alle omkring dig, er ligeså nysgerrige som du selv ville have været, hvis du sad i den situation at alle kunne følge med i en hyggelige-hvad-skal-vi-snakke-om-date samtale. Derfor kan et alternativ være, at være hos en af jer. Men. Dilemma ikk’. Er det: ude godt, men hjemme bedst? Det er faktisk lidt sjovt at tænke over.

Jeg skiftes lige mellem at zappe fra bloggen og ind på en mystisk hjemmeside med lydbøger. For mig lyder det allerede skræmmende, at skulle være låst fast til en spændende bog, tvangsindlagt til at høre en eller anden hypotetisk mands rolige stemme, der i virkeligheden hjernevasker mit indre. Et klik – fanen lukket.

Jeg vil gerne læse spændende blogindlæg nu, men drukner i nytårshalløj fra højre og venstre. Er efterhånden nødt til at være med på moden og lave noget ala det også… Gud så rundede klokken også 22.22 – sender en visuel lammer ud til folket

Min mobil blinker så meget fra tinder at det halve kunne være nok. Ingen blær. Jeg er ikke ashamed. Det ok. Men det stresser mig – har I ikke andet at lave guys? og så siger jeg det samme til mig selv… Det er nu ikke fordi tinder er kikset. Jeg har haft de sjoveste og mest ligegyldige samtaler derinde. Og så er det jo rent tidsfordriv. (Kæmpe respekt for jer der rent faktisk har formået at finde kærligheden derinde).

I skrivende stund fryser jeg faktisk mine fødder helt vildt. Det er som om dynen ikke engang kan klare arbejdet. Så må der jo hentes hyggesokker. Som jeg har nævnt tidligere, ejer jeg ikke noget nattøjs sæt – så hvis i vil vide det. Så ligner jeg en blanding af en hjemløs og en genbrugsbutik.

Jeg smider ideen om at hente sokker fra mig igen. Hvorfor rejse sig fra sengen, og miste den varme rede jeg har lavet, for et par sølle sokker. Not. gonna. happen. 

Jeg smider alt det lort jeg har liggende i sengen ned på gulvet. Nogen rydder nok op en dag. Sheila gør. En dag.

Godnat for nu.

Love S

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #4

img_0963

“And so this is christmas and what have you done…” Min søster stopper med at synge og spørger “hvad har du lavet?” Som i, “hvad har du lavet hele året?” eller som i, “hvad har du dog lavet!” Hvad er meningen? – Tjae, det ved jeg faktisk heller ikke helt.

Klokken er netop rundet 01.33 og jeg har smidt mig i min søsters seng. Bare fordi det nogengange er det hyggeligste.

Hun har ikke noget problem med, at jeg lige opdatere bloggen hist og her, men siger ofte “du er ikke til at snakke med, når du sidder med den mobil.” Som 90% af alle forældre, sikkert fortæller deres unger nu til dags. Jeg holdt mig fra mobilen efter aftensmaden, og kiggede kun på den hvis det var nødvendigt. Juleaften er jo i familiens nærvær.

Jeg har i hvert fald, fået lige hvad jeg ønskede mig og mere til. Det har været en skøn aften.

Min søster har et irriterende ur hængende over sengen, som tikker så meget at jeg stadig har den tikken i mit hoved i overmorgen…

Vi er lige blevet enige om, at julekalenderen “Den anden verden” lagde op til en film, da Pede forsvandt… men så igen, fordi den har fået så meget kritik efterhånden. Og jeg synes på ingen måde den var julet, i forhold til Jul i Valhal eller Jesus og Josefine mm… der var ingen julepynt, risengrød, nisser, julemænd osv. Øv øv

01.49: nu snakker vi youtube videoer. Måske jeg laver noget spændende til jer imorgen… godnat og tak for nu. Håber i har haft en dejlig aften!

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #3

Jeg vågnede op hammer forvirret, med følelsen af, at nogen stirrede på mig og det var ikke helt forkert. Min mor stod bøjet ind over sengen og så meget forvirret ud. Det samme gjorde jeg. Jeg var faldet i søvn oven i mine lektier, faktisk i en siddende-position. Jeg åbnede mine trætte øjne og smed computeren til side.

tumblr_ogym5ulwzn1uv8cbxo1_500

I skrivende stund står jeg med en føntørre i den ene hånd og mobilen i den anden. Min mor kommer i spøgelses bevægelse snigende forbi mit værelse og siger “du går også alt, alt for sent i seng Sheila.” For ikke at lyde som om, at jeg ikke har styr på modsvaret, skulle jeg ikke være for længe om at komme på noget. Jeg kigger stadig ned i mobilen, mens jeg siger, at det er fordi, jeg har så mange lektier, at det ofte bliver sent.

Jeg kan ud af øjenkrogen se på hendes ansigt, at hun har kringlet den. Det er ikke lektierne. Det er alt andet end lektierne. Jeg har det bare på den måde, at om natten, dér koncentrere jeg mig bedst. Det er som om, at mit ambitionsniveau tager et helt andet niveau og mine kreative sider for alvor kommer til udtryk.

Klokken er 22.20. Jeg går og leder efter noget muligt nattøj. Allerhelst ville jeg hoppe i en lækker silkeblød top og et par shorts. Jeg ejer ikke rigtig nogle natbukser, men har heller ikke lyst til at vise mine blege stænger frem. Plus, at det i forvejen er for koldt. Dog har Danmarks varmegrader jagtet kulden på flugt, her i december. Jeg klager ikke, tænker jeg mens jeg vender hovedet for at kigge på vinduet. I vinduet kan jeg se dråber fra smeltet is løbe ned mod tagrenden. Jeg får kuldegysninger, og glæder mig nu til, at byde sommeren velkommen igen.

Det bliver til en oversize trøje, et par strikket strømper og en cardigan. Klokken er netop slået 22.28 og jeg er hoppet ind under dynen. Jeg skulle have set serie i dag. Men jeg faldt i søvn, og dermed blev min tidsplan helt fucket up, og nu kan jeg slet ikke tænke rationelt.

Jeg kan godt mærke at jeg er træt. Og min samvittighed siger at jeg skal gå i seng. Men der er jo mere at lave? selvom samtlige af mine sensoriske apparater desperat forsøger at pumpe mig med fornuft, rationalitet og perspektiv – så lytter jeg ikke til den gode engel på min ene skulder. Men den onde, der fortæller mig at jeg kan sove når jeg bliver gammel. Sagt mens jeg får et billede af min mor der skærer ansigt til denne udtalelse.

Det her indlæg bliver forholdsvis langt. Jeg gider ikke selv at læse alt for lange indlæg. Men jeg kan godt blive grebet, og så bliver jeg jo nødt til at læse resten. Det der kører oppe i mit hoved nu, er bekymringer. Jeg rejser mig fra sengen for at finde mit kinder chokolade, men glemte at xhenete spiste det i weekenden. Jeg smider mig under dynen igen. Bekymringer. Der kom vi fra. Jo.. ser du, disse bekymringer er nødvendige at “bekymre” sig om. Har jeg mange bekymringer, må jeg brainstorme og tage én ting af gangen. Men det bliver til en shitstorm på bloggen, uden handlinger.

Mens Tv2 værterne retter på deres slips, og øver deres medfølelses grimasser, og vrider deres kloge hjerner med hvad der monstro skulle være bekymrende nyheder, som kan udfylde 24 timers over-bekymring – finder jeg mine bekymringer endnu værre. En bekymring, der falder sammen under sin egen vægt og dækker min hjerne i en værre myrekrig, som på tv.

Klokken er slået 22.50, og nu har jeg netop sat alarm til imorgen 6.10. Nu er det på tide at få et par timer på øjet, så jeg kan være frisk, før det går løs igen. Hov. Kom det fra mig af?

Love S

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #2

tomcollage-vert

Hej! Og velkommen til denne nye fikse ide jeg fik mig, for ikke særlig lang tid siden.

Faktisk er jeg næsten lige vågnet fra en mindre fejlslået morfar. Jeg tog lige en på øjet, i 20 min ca (ubevidst). Og da jeg vågnede kunne dog knapt nok stave til “hej” i mine mails og var lidt rundtosset – følte jeg havde sovet til imorgen tidlig… Men, Anyway!!

“Denne dag, dette øjeblik, nu” – i mine fodspor.

Måske I har læst mit første indlæg: her – hvor jeg skriver om det at slappe af. Man er nok en smule nødsaget til at læse det, for at forstå hvad jeg snakker om nu, da det er en mindre intro.

Indlægget er skrevet, idet jeg faktisk ér i selve øjeblikket – og du er med på sidelinjen. Skriver jeg, at jeg sidder på en bænk. Så sidder jeg også på den bænk.

Som jeg skrev i det tidligere indlæg, så gør jeg mig – på mine såkaldte “inspirational walks” en hel del tanker. Jeg får rigtig meget inspiration bare fra mine omgivelser og det har jeg valgt at dele med jer. Det handler som sådan, ikke om noget bestemt. Bare alt mellem himmel og jord.

Træls man ikke kan lave live blogposts, så kunne I se med, mens jeg skrev. Det kunne faktisk have været meget fedt. Men nu må jeg holde mig til dette. En veninde spurgte mig dagen efter, om hvorfor jeg ikke bare skrev en bog ha ha.

Hvad synes I om ideen generelt?

Love S

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW

“The world is so beautiful. People nowadays forget to stop and appreciate what the world give us. That’s something that should be fixed. People need to notice.”

you-walking

Jeg tager et skridt mere. Og et skridt til. Jeg hører nærmest ikke bilernes susen i mine ører, da London Grammar overdøver støjen udefra. Folk har travlt. Hele byen har travlt. Skolebørn og forældre har travlt. Vi har travlt. Jeg krydser fodgængerfeltet og lander sikkert, på det næste fortov.

Jeg trasker afsted, mens jeg skriver dette indlæg. Forbi de store gader. Forbi de små gader. Ned gennem boulevarden, rundt om hjørnet mod cafeerne og ned på havnen, hvor jeg planter mig på en bænk. Og her gik det op for mig..

Bybilledets bænke står jo tomme. Så ligegyldige og så efterladte, at de nærmest ruster. Slap af, var det første ord der kom til mig. Hvorfor slapper de ikke af.

Jeg ved ikke hvorfor det slog mig, måske er det et behov jeg har for at minde jer om, at hey jeg kan godt finde ud af, at slappe af hist og her. Fænomenet, at slappe af er bare en sætning uden betydning.

Hvornår sætter vi os for alvor ned i stuerne, på værelserne, på arbejdet og slapper af? For nogle er det, at slappe af bare at tage i byen med vennerne og hygge sig. For forældre kan det være en børnefri weekend, med deres fælles yndlings slik. For en teenager kan det være.. at smide mobilen fra sig en stund, og pakke sig godt ind i dynen til sin yndlingsserie. For mig er det, at kunne slappe af efter en deadline er overstået, en eksamen eller en presset uge.

Jeg burde lave en hviledag i ugen.. En hviledag.. mumler jeg, mens jeg letter røven fra bænken og trasker videre.

Sikke en højhellig tirsdag. Den anden mandag i ugen. En tirsdag der på Sheilas kalender var dedikeret til arbejde, lektier og alt det i nu kender. Men tog en helt anden drejning.

Jeg har brug for at slappe af. Trods skole, lektier, arbejde, blog og familie og venner også skal passes – så er det, det eneste jeg har brug for. Jeg tror aldrig jeg føler mig helt afslappet. Jeg har sjældent aflyst et ærinde, for at gøre noget for mig selv i stedet. Jeg har på en eller anden måde vænnet mig til at være stresset, nogle dage mere end andre. Det kommer snigende på nøjagtigt samme tid som alarmen ringer om morgenen, til jeg lukker øjnene om aftenen.

Det er ikke dine omgivelser der gør dig stresset. Jeg tror inderst inde det er dig selv, og du er den eneste der kan kontrollere det.

Jeg er lige standset brat udenfor min hoveddør, idet jeg poster dette indlæg til jer. Min såkaldte “inspirational walks i har fulgt gennem hver linje, er skrevet ud fra mine tanker. Og sikke mange tanker jeg gør mig, sikke mange ideer jeg skaber og hvor meget inspiration jeg kan få fra bare mine omgivelser.

Mere af det tak.

Love S

    Newer posts