THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #10

 Tirsdagen er over os, mandag og Game of Thrones er long gone, men det er først imorgen jeg føler, at denne uge for alvor er startet. Med to hjemmedage, usunde jeg-har-ferie-vaner og manglende energi skyder vi “ugen” i gang, med til dels, sunde vaner på madplanen, og en ok-fyldt kalender. Jeg har brugt det meste af mine aftener og nætter, på ihærdigt at finde drømmerejsen. Men jagten fortsætter, da der er god tid endnu. Det er virkelig pricey at være udeboende. “Velkommen til den virkelige verden” tænker den trofaste voksen -og jeg-vasker-selv-tøj læser. Michael har købt en film på HBO, nu ser han den for anden gang. Han kan se de samme film op til flere gange – og der...

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #9

Klokken er lidt for meget over aftensmadstid, og jeg er faktisk slet ikke sulten. Jeg sidder med hovedet begravet ned i kalenderen og tonsvis af mapper og maks krøllede A4-ark. Streger ud og skriver ned. Regnen slår mod ruden, jeg elsker den her udsigt. I dag var jeg ved lægen, imorgen skal jeg på sygehuset. Prik prik prik – it never ends. Jeg havde haft brug for at starte på en frisk det her år, og det føler jeg at jeg er godt på vej mod – her mellem ferie, frihed, arbejde og skolestart. Der skulle ske noget nyt i mit liv, og som sagt så gjort. Jeg sidder her og roder med mine planer, som havde jeg voksenlivets ansvar i...

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #8

20.56: Jeg vågner til en nyhed om et terrorangreb. Jeg læser om endnu et terrorangreb. Jeg lytter normalt til Spotify, til trods for deres ørehænger reklamer, men jeg er nu mere fan af, at vågne op med The Voice – hvis ikke jeg følte mig som Anne Frank der ihærdigt søgte efter guld i radioen, bare jeg leder efter det modsatte. Sød Musik. Jeg har fået ondt i ryggen af at sidde, så jeg er hoppet ned på min madras. Kender I det, at man sidder for længe ved spisebordet, og tanken om at ende som Quasimodo for alvor rammer en? Dog er det også lige gået op for mig hvad klokken egentlig er, og jeg er ret forbavset over, hvordan tiden er løbet...

KÆRE CURLING GENERATION

Lugten af pølsehorn fra 7-eleven der blev købt i farten, børn der skriger, en fyr med lidt for højt musik i ørerne, dem der fylder det hele, dem der går til og fra toiletterne flere gange end toget standser, og dem der bare er der. Forældre der diskuterer med deres børn om de skal have sko på eller ej. Forældre der opgiver og løfter barnet ud istedet. Det er beskrivelsen af en togtur fra Århus mod Aalborg. Jeg sidder en hel time, blandt passagerer, hvis mund var lukket med syv sejl. Min telefon gik død på halvvejen, og hvad gør man så? Nu hvor det ikke er normalt at føre en samtale i dagens Danmark, skal man så stirrer ud...

“ANSVAR ER NOGET, DE VOKSNE KOMMER I KAFFEN”

Ansvar er et godt eksempel på et begreb med mange betydninger. Man kan have forskellige synsvinkler omkring dette. I en snæver forståelse, handler det om livets udfordringer og de mængder af ansvar man står med som voksen. Jeg skrev tidligere et meget populært indlæg: “Kære curling generation” – hvilket jeg gerne vil køre lidt videre på i indlægget her. Det jeg gerne vil fokusere på, er forbruget af de sociale medier og elektroniske virkemidler i det daglige, for jeg lød måske mere uskyldig end jeg i virkeligheden var, i forrige indlæg. Dog nævnte jeg, at jeg selv synes, at det er blevet værre med tiden, og jeg er glad for at det var mens jeg var det ældre og ikke yngre, da...

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #7

16:45: Mine høretelefoner har viklet sig ind i en knude. Sikke et kaos. Lige så stort et kaos er det, at komme over vejen på Bredgade. Min nabo går ud til sin carport. Han hilser ikke. Jeg er okay med det. Det er efterhånden blevet en vane tror jeg. Vi har gjort det til en vane. Jeg opgiver kampen, og bliver på samme fortov. Jeg går ned af gaden med musik i ørerne. Den samme sang på repeat. Believer med Imagine Dragons, mens jeg mærker regnen prikke på min pande. Det gamle plejehjem er revet ned. Nu er der nye boliger. Minimalistiske fine boliger. Vi plejede at lege i skoven bag plejehjemmet. Men skoven er der ikke mere. Fortiden søger sin overlevelse blandt...

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #6

Klokken er 23.37 og jeg ligger side om side i min sofa, med en af mine bedste veninder. Det er blevet mørkt udenfor. Resten af familien sidder højest sandsynligt i stuen og kører en ny serie på fjerneren… mumler lidt om den rigtige røg ud i x factor, og om hvorvidt det er på tide at gå i seng. Jeg kan rigtig godt lide de her aftener. Jeg ville til hver en tid foretrække en aften på sofaen, frem for en aften i byen. Jeg er faktisk et vanemenneske og bestiller for eksempel altid det samme, på de cafeer jeg kender. Kedelige mig, eller? Jeg trænger også til en forandring. Bestående af en ny livsstil, måske en ny frisure, ny...

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #5

“Godnat, sov godt!” råber jeg ned af trappen til mine forældre. “Godnat” siger jeg til min søster, der lister ind på sit værelse. “Godnat” siger jeg til de mindste to nede af gangen. Og “godnat Sheila.” tænker jeg. Vi havde jo en aftale om, at gå i seng før 22 i dag? hvisker den gode engel – mens den onde fniser. Upsi dupsi. Det kan jo ske…. Til jeres store rædsel, drikker jeg hverken kaffe eller specielt meget te. Kun med nød og næppe Det er bare med hensyn til at holde sig vågen y’ know. Nogle ville nok spørge hvordan jeg kan overleve -eller leve med mig selv. Jeg overvejer om jeg skal lære det. Er det ikke lidt socialt at...

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #4

“And so this is christmas and what have you done…” Min søster stopper med at synge og spørger “hvad har du lavet?” Som i, “hvad har du lavet hele året?” eller som i, “hvad har du dog lavet!” Hvad er meningen? – Tjae, det ved jeg faktisk heller ikke helt. Klokken er netop rundet 01.33 og jeg har smidt mig i min søsters seng. Bare fordi det nogengange er det hyggeligste. Hun har ikke noget problem med, at jeg lige opdatere bloggen hist og her, men siger ofte “du er ikke til at snakke med, når du sidder med den mobil.” Som 90% af alle forældre, sikkert fortæller deres unger nu til dags. Jeg holdt mig fra mobilen efter aftensmaden,...

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #3

Jeg vågnede op hammer forvirret, med følelsen af, at nogen stirrede på mig og det var ikke helt forkert. Min mor stod bøjet ind over sengen og så meget forvirret ud. Det samme gjorde jeg. Jeg var faldet i søvn oven i mine lektier, faktisk i en siddende-position. Jeg åbnede mine trætte øjne og smed computeren til side. I skrivende stund står jeg med en føntørre i den ene hånd og mobilen i den anden. Min mor kommer i spøgelses bevægelse snigende forbi mit værelse og siger “du går også alt, alt for sent i seng Sheila.” For ikke at lyde som om, at jeg ikke har styr på modsvaret, skulle jeg ikke være for længe om at komme på noget....
Older posts