STATUS PÅ MIN ALLERGI

facetune_03-04-2018-21-16-29 facetune_03-04-2018-21-18-18facetune_03-04-2018-21-16-55Ovenstående tre billeder, er fra en allergisk reaktion, jeg fik i weekenden

Her kommer et af de knap så kønne indlæg. Som I jo ved, så fylder min allergi en hel del i min hverdag. Efter flere år med ekstrem høfeber, vaccinationer, fødevareallergi, nældefeber og adskillige ture til -og fra sygehuset, blev bolden kastet videre til Århus Universitetshospital Allergicenter, som jeg fortalte om, i mit forrige indlæg.

Nu kan jeg fortælle hvordan det gik, da jeg var dernede i morges, efter flere måneders ventetid.

facetune_03-04-2018-21-13-44facetune_03-04-2018-21-14-38
Det første billede er for høfeber, og det andet for fødevarer

Jeg var igennem en række tests, efterfulgt af en god samtale med en sygeplejerske. Det var lidt hårdt og udmattende, og til tider ubehageligt. Jeg blev testet for min høfeber, fødevareallergi, latex og astma. Jeg fik rigtig meget viden med hjem i bagagen, og heldigvis var der ingen astma eller latex allergi, at komme efter.

Planen fremover er, at jeg skal på dagligt allergimedicin, der gerne skulle holde det nede, og at jeg fra dags dato stopper med, at drikke alkohol, da det ikke gavner min allergi på nogen positiv måde. Og så skal jeg selvfølgelig stadig holde mig fra de fødevarer, som jeg ikke kan tåle.

Min nældefeber kommer hovedsageligt af varme, og derfor får jeg det også, når jeg går i bad, ligger i solen, dyrker motion osv. Mine allergiske reaktioner svinger meget, alt efter hvad der ligger til grund for, at jeg først og fremmest slår ud.

Turen går til Hjørring Sygehus imorgen tidlig, hvor jeg skal have mine sædvanlige vacciner. Hvorvidt jeg stopper med det eller ej, ved jeg ikke endnu. Det er mere eller mindre er gået ned af bakke, siden jeg begyndte på forløbet – men jeg holder Jer opdateret.

Tak fordi I læste med.

Sheila

“NEJ. STUDENTERHUEN KAN IKKE VENTE”

9c92ab89-63a8-4301-872d-563dbc35002c e450f910-b939-4065-8f4f-41fee768fa0d

Underskriften var sat, og jeg var officielt meldt ud. Da jeg kom hjem var jeg ikke lettet som jeg havde forventet, jeg havde ondt i maven. Jeg har altid fået af vide, at jeg skal følge min mavefornemmelse. Nu gjorde det bare ondt.

Det var hårdere at sige farvel til min klasse, end jeg havde regnet med. Jeg skulle ud og spise med en veninde om aftenen, og mens vi sad og snakkede, kørte denne ene tanke bare på repeat; at nu var jeg altså stoppet.

Om aftenen havde jeg ikke fået det bedre, og lidt i elleve bibbede der en besked ind på min telefon… Jeg skulle komme op på skolen fredag morgen. Efter en kort snak med min vejleder, besluttede jeg mig for, at fortryde udmeldelsen. Jeg meldte mig i bund og grund ud i første omgang, fordi jeg var bange for, at skolen ville gøre det før eller siden, grundet mit “uskyldige” fravær, og fordi jeg ville tænke på mig selv.

Jeg havde ét mål, da jeg startede, og det var at få den hue. Det kan jeg ikke give op på, med 55 undervisningsdage tilbage, og lade min sygdom slå mig ud. Nu er jeg startet igen. Jeg tænker dog stadig på mig selv og mit helbred, som kommer i første række. Jeg holder stadig fast i min holdning om, at der skulle være nogle særregler for elever med funktionsnedsættelser/sygdomme, når det kommer til fravær.

Det skal være sjovt, at gå i skole, og det skal være sjovt at lære. Det skal ikke være en belastning.

Da jeg trådte ind til første time, sagde min lærer: “Godt du kom. Jeg blev helt bekymret, da du ikke stod på listen i morges.” Sikke en dejlig kommentar, at møde op til.

Jeg tror heller ikke, at skolen synes det var helt fair, at skulle sige farvel til en elev, der følte sig en smule presset til at skulle sætte sin uddannelse på pause, grundet sygdom. Studenterhuen skulle ikke vente.

Applaus til de skoler, der går op i eleverne. Og kæmper for -og med dem.

Love,

Sheila

EN STÆRK PIGE SIGER: STUDENTERHUEN KAN VENTE

img_4839

Nogen gange siger kroppen bare fra. Det er et typisk tegn på, at nu har du altså fået nok.

For knap to måneder siden, fik jeg konstateret stress. Det bunder ud i blandt andet, at skulle fokusere på både skole og min sygdom.

Som I læste i mit tidligere indlæg, skal jeg starte på Århus Universitetshospital her i februar og med mine læge -og sygehusbesøg, løber det op i en del fravær.

Med min funktionsnedsættelse som multiallergiker, kan jeg ikke leve op til de skrappe regler med fravær som min skole har. Også selvom, at jeg aflevere alle mine afleveringer. Udover at skulle passe min skole, og mit helbred, skal jeg forholde mig til advarsler, samtaler og dokumentere mine lægebesøg som følger med til det stressniveau jeg befinder mig i. Det kan godt blive en belastning i længden.

Jeg siger ikke, at der ikke er blevet taget hensyn til mig, for det er der virkelig. Men man kan ikke forskelsbehandle.

Jeg sidder her, knap to måneder før vi bliver student, og må krybe til korset og erkende, at jeg skal tænke på mig selv. Det skulle jeg have gjort for lang tid siden. Jeg har kæmpet, og haft et tungt læs på mine små skuldre i lang tid. Længere end hvad der har været rimeligt.

Det er med blandede følelser, at jeg skriver dette, men jeg ved inderst inde, at det er det bedste. Jeg stopper derfor på min skole. En dag får jeg chancen igen, bare uden så mange udfordringer. Huen løber jo ingen steder.

Jeg kan ikke have styr på min skole og mit helbred samtidig. Her kommer mit helbred i første række. Og det er sgu så fandens vigtigt, at andre studerende ved, at det er okay at sige fra. Det viser bare hvor sej du i virkeligheden er, ligemeget hvad du kæmper med.

Jeg vil gerne kunne nyde sommeren, og undgå at blive indlagt på mine ferier. Ikke frygte hvad jeg spiser og drikker. Få den hjælp jeg har brug for.

Love,

Sheila 

BOLDEN ER KASTET VIDERE TIL ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

img_3942

Jeg kunne ikke sove natten til mandag, og stod tidligere op for at tage et varmt bad. Min kæreste havde været så sød, at lave morgenmad, og ønskede mig held og lykke, før han forsvandt ud af døren til arbejde. Der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at svede i hænderne af nervøsitet, til jeg dumpede mig ned på et sæde i toget mod Hjørring. Jeg havde selvfølgelig glemt mine høretelefoner, så der var ikke noget til at dulme nerverne med.

Jeg skulle langt om længe til undersøgelse på sygehuset. Efter utallige sure opstød og en lidt små-irriteret Sheila, var det endelig blevet en realitet og jeg klappede i mine små hænder, da sygeplejersken ringede og sagde, at jeg havde fået en akut tid.

Mine svedkirtler arbejdede på højtryk, fra jeg gik håbefuld gennem svingdørene til Lungemedicinsk ambulatorium, til jeg gik knap så håbefuld derfra igen.

Jeg har længe haft problemer med mit allergi, da det er blevet værre og alvorligere med tiden. Jeg var så heldig, at få en akut tid til en metakolintest, og en snak med en allergi-læge, som blev rykket fra midt-februar, til mandag morgen.

Efter en længere snak, et ikke-så-heldigt resultat af testen og en blodprøver senere, kastede Hjørring Sygehus bolden videre, til Århus Universitetshospital Allergi Center. Her får jeg en tid inden længe, med håbet om, at min allergi kan blive bedre. Pludselig smager hverdagen en smule øv.

I dag har jeg allergi for: 15+ fødevarer, herunder fisk/skaldyr, diverse grøntsager og frugter, samt nødder – hvor noget af det muligvis også er luftbåren. Jeg har allergi overfor gummi, humle og husstøvmider. Jeg har ekstrem soleksem, som har resulteret i indlæggelse på min ferie. Jeg har høfeber som jeg bliver vaccineret for hver 6 uge, og så får jeg B12-vitamin sprøjter hver 2 måned, da jeg ikke optager det gennem kost/piller.

Det er noget der påvirker min hverdag rigtig meget, og jeg kæmper både med fravær i skolen, advarsler og lægeerklæringer, tjenerne på resturanterne, støvet under sofaen, solen på min ferie. Selv min søde kæreste må tage nogle forbehold, og holder sig fra blandt andet øl, da et kys kunne føre til en allergisk reaktion.

Vidste du, at Allergi er et handicap? Et handicap, som det meste af omverdenen ikke forstår, eller kan sætte sig ind i – fordi det er usynligt. Vi er en gruppe, som ikke altid modtager den støtte eller opmærksomhed som det skaber et behov for. Men som man har krav på, at få hjælp til. Nu er bolden kastet videre til Århus universitetshospital, og jeg venter på en indkaldelse. Så kan man vel sige, at min virkelige rejse, den begynder her.

Love,

Sheila

HVAD ER FERIE, UDEN EN TUR PÅ HOSPITALET

06875bc9-e2a7-40ec-acf1-d04102fea48b

Jeg havde lige munden fuld af tyrkiske lækkerier…

07409d9b-a533-485e-8206-1a2daacd1c2a 032d06be-35f5-41e7-9955-fae9886a36e7

God aften på bloggen,

Først og fremmest, så beklager jeg for de manglende indlæg her fra ferien af, men nettet er meget dårligt,  og vi var idag nødsaget til at bruge knap 6 timer på et hospital, her i Tyrkiet.

Grunden var, at jeg – som den heldige allergiker jeg nu er, lider af solallergi/eksem (åbenbart), hvor jeg får rød kløe og knopper på hele kroppen, hvilket også gjorde jeg sov rigtig uroligt. Vi gik ud fra, at et koldt bad ville være løsningen på problemet. Men det vidste sig dog at være så slemt det endte ud i en allergisk reaktion alligevel.

Først tog vi hen til apoteket, hvor det viste sig, at vi kom hjem med bumsecreme. Heldigvis har hotellet deres egen sygeplejerske, som sendte os på hospitalet, hvor doktoren sagde, at hvis ikke vi var kommet nu, havde jeg nok døjet med vejrtrækningsproblemer eller infektion.

Jeg lagde med nogle forskellige drops, i knap 5-6 timer, og fik noget lindrende, samt piller jeg skal tage dagligt. Jeg er nu hjemme på hotellet, rigtig træt, men sund og rask. Det satte virkelig Michaels tålmodighed på prøve, men han har bestemt bestået!

Hospitalet havde tjekket op på mine allergier, så jeg var bestemt i trygge hænder. Det er ikke første gang jeg er på hospitalet her i Alanya, men vi tager det med et gran salt…

Det var bare lige en kort update… nu fortsætter ferien, med et smil på læben!

Love,

Sheila 

ET KRONISK SMERTEHELVEDE

6ba46abb-a0e7-420b-b100-a8834a43fa3e

Jeg klamrer mig til bænken, for jeg kunne ikke holde mig oprejst. Jeg kunne ikke være i min krop, og mine luftveje trak sig sammen. Jeg kunne ikke råbe om hjælp, for jeg havde ingen stemme. Der var ingen der ringede 112, trods flere gik forbi. Mine forældre tog ikke telefonen, jeg følte mig svimmel og utrolig slap i kroppen… så sortnede det for mine øjne.

Jeg vågner op med tredjegradsforbrænding creme og isterninger på min krop. Jeg er rød og har nældefeber lignende plamager over det hele. Jeg husker ikke hvordan jeg kom hjem, men jeg ved min lillebror havde hjulpet mig af tøjet. Det var første gang, jeg nogensinde havde et anafylaktisk shock.

Jeg er multiallergiker, og mærker det hver eneste dag. Jeg bliver ofte mødt af sætningen: “Ej det må da være træls! Så kan du da slet ikke spise noget?”

– Jo, det kan jeg. Men jeg skal hele tiden være opmærksom på, hvad jeg spiser. Jeg besøger sygehuset hver 6 uge, i forbindelse med vacciner mod min allergi og skrev tidligere et indlæg, om hvorvidt jeg ikke kunne tillade mig, at være syg på baggrund af mine besøg. For alle der er syge, får fravær. Selv os, der dagligt skal sørge for vores helbred.

Jeg har ikke kunne spille rundbold til børnefødselsdage, eller ligge og nyde vejret, efter der var blevet slået græs. Jeg har måttet spise min grillmad indendørs, og har måtte savle efter den saftige vandmelon, I sætter tænderne i, om sommeren. Jeg kan ikke engang række dig en pose gulerødder, for dem må jeg ikke røre ved.

Ofte må jeg spise lidt mad hjemmefra, før vi tager til konfirmation, fødselsdag eller andet, i tilfælde af, jeg ikke kan tåle maden og sulter. Jeg føler mig ofte pinligt berørt over det, og det er noget jeg skal arbejde med.

Jeg er vant til at læse det med småt på menukortet, eller spørge tjeneren ekstra meget ind. Selv når jeg går i byen, skal jeg være opmærksom på, hvad jeg drikker. Jeg har engang, måtte sende en tjener ud i køkkenet hele TO gange, fordi han serverede en forkert salat. Så begynder man at blive ret irriteret, over den manglende forståelse.

En anden ting er, hvis jeg gør dig (hr. eller fru. tjener) opmærksom på min allergi, betyder det ikke, at i bare kan “fjerne” det fra tallerkenen, eller lave maden oveni ting jeg ikke kan tåle. Det skal slet ikke røre min mad. Jeg vil ikke have salatbar fra Nadias, fordi det hele ligger oveni hinanden. Det samme kan gælde buffet. Måske får det mig til at fremstå krævende, men jeg tror jeg taler på alle allergikers vegne.

Der er krav fra Fødevarestyrelsen om, at alle restauranter SKAL have styr på de 14 mest kendte allergener. Hvis ikke man har det, er man sgu ærlig talt ikke egnet til branchen.

c775ad88-ff10-4b74-b19b-ee3844b046ea

Billedet ovenfor er taget igår aftes efter en lur – det forklare mine sovemærker… Sådan kan det se ud, når man får en allergisk reaktion (beklager det er lidt frastødende). Efter jeg havde spist en pakke kiks, fik jeg brændende udslæt på hånden. Det føltes som tusinde brændenælder. Mit udslæt på benet/foden, kom fra ét bid af en müslibar. Mere skal der ikke til. Jeg måtte bade med en pose på hånden, fordi det var så smertefuldt. Nogen gange føler jeg, at jeg lever i en krop der har forrådt mig.

Min liste med allergier er lang, og jeg vil ikke remse den op i dette indlæg. Har I lyst til at blive klogere på dette, er I velkommen til at smide en besked.

Jeg har kun en ting at sige: Tag alle allergikere fucking alvorlige

Love,

Sheila

EN SNAK OM AT VÆRE MULTIALLERGIKER

giphy-1

Sooo… hello guys.
For lige at vende tilbage til det med allergi, så kan man jo ikke ligefrem sige, at jeg har vundet stort i genpuljen. Eftersom jeg lovede at fortælle lidt mere og præcist, om det at være “multiallergiker” og konsekvenserne af denne kroniske sygdom, så får I den lige nu. I pap.

Jeg har lige siden jeg kan huske, haft høfeber. Jeg havde høfeber i så slem en grad, at jeg ikke kunne have idræt ude med skolen. jeg har aldrig nydt rundbold til diverse børnefødselsdage. Jeg kunne ikke ligge ude og nyde det gode sommervejr to dage efter der var blevet slået græs, og jeg har tit måtte gå ind og spise min koldskål, eller grillmad da pollentallene var for høje.

Da jeg fik tilbudt en tre-årig vaccine mod dette, takkede mig og mine forældre uden tøven ja – i håbet om at det skulle blive bedre. I takt med min høfeber gik den rigtige vej, kom der noget andet snigende. Nemlig mere allergi.

Jeg blev med tiden allergisk overfor nødder, melon, mango, tomater, gulerødder, pære, ananas og sennep. Af drikkevarer tåler jeg ikke øl, da der er humle i, og nogle andre former for alkohol. Det betyder, at jeg må tjekke menukortet en ekstra gang før jeg bestiller. Og jeg er vant til at lægge øre til: “Ej hvor må det være træls, at du skal tænke sådan over hvad du spiser.

Og sker det, at jeg ved et uheld kommer til at spise noget jeg ikke tåler, eller at min forespørgsel hos tjeneren ikke fes ind – reagerer min krop ved diverse symptomer: åndenød, udslæt på mine arme(nældefeber) – stoppet næse og kløen ved øjnene. Jeg har dog rørt noget og fået nældefeber af det, men jeg husker ikke hvad, jeg ved bare, at muligheden er der.

De her reaktioner, kan belaste min krop så meget, at jeg besvimer. Jeg har været udsat for få allergiske reaktioner, nogle slemmere end andre. Men ét allergisk shock (også kaldt “anafylaktisk chok”). Kort beskrevet: blodtrykket falder, samtidig med at luftvejene trækker sig sammen, og nældefeberen spreder sig på kroppen. Dette er en reaktion man kan dø af, og jeg husker stadig meget lidt fra dengang det skete, da jeg fik et blackout. Jeg skulle smøres ind i tredjegradsforbrændings creme, og køles ned af isterninger.

Dette indlæg lyder måske mest af alt som et medlidenheds skub, men det er slet ikke min hensigt. Jeg vil som Cathrine (carlecarle.dk), gerne tages ALVORLIGT. Som hun selv nævner i et indlæg, og jeg kunne ikke sige det bedre selv: så er den værst tænkelige konsekvens et hjertestop.

Love S