FRED VÆRE BLOGGERE

Er der overhovedet et ægte menneske bag kaffe-billederne og de hvide sneaks?

I mine år som blogger – og som trofast læser af blogs, har kun få fanget min interesse, som jeg dagligt føler et behov for, at skulle følge med i. Jeg kan godt lide at være i øjenhøjde med personen bag skærmen, og føle det her virtuelle-bånd det skaber, at kunne relatere til de skrevne ord.

Det der er svært for mange, er at finde sin helt egen stil. Det gælder især i form af billeder og indhold. Vi kopierer hinanden, følger en trend, og gør noget fordi vi oftest bliver inspireret. Inspireret er et stærkt ord, lad os bruge det, i stedet for ‘kopiere.’ Det er så negativt ladet og det behøver det nødvendigvis ikke at være. Lad os glæde os på hinandens vegne, fordi der er nogen der kan lide det du/vi laver.

Vi skal støtte hinanden noget mere i den her verden (som også har en bagside). Selv om, at du bruger Unfold til dine billeder, ejer et par hvide sneakers ligesom en tredjedel af Danmark og spiser skyr med granola til morgenmad, så er det du laver sgu da sejt. Vi er flokdyr, så hvis noget er populært – let the game begin.

Der er en influencer-epedimi i omløb

Men skal vi ikke klappe hinanden på skuldrene lidt? For vi kan sgu da noget.

Blogger. YouTuber. Instagrammer. (Micro) Influencer. Kært barn har mange navne. De er overalt. Nogen hader dem og andre forguder dem. Vi har lært at leve med begge dele. Vi har også lært at grine af os selv, fordi vi ofte fylder meget i det online (overfladiske) univers, samt i gadebilledet. Det er ikke alle der forstår denne verden. Det skal vi acceptere. Men jeg vil gerne prøve at ændre dit syn på dét og din holdning til os.

En virksomhedsejer sagde for nyligt til mig: “Uden os virksomheder, ville I bloggere hellere ikke eksistere. Husk det.” Jeg drejede en omgang på stolen og tænkte: “Jo, gu ville vi da så.” Vi er ikke afhængige af virksomheder, medmindre det er vores arbejde og giver os en indkomst. Ergo; virksomheder er mere afhængige af os, end vi er af dem. Det er et valg vi tager, hvis muligheden byder sig. Det er dælme smart og der er business i det.

Jeg startede min blog, uden nogen form for viden om samarbejde med virksomheder. Jeg startede, fordi jeg ville dele ud af min personlige interesse for mode og fordi jeg godt kunne lidt at skrive. Pludselig blev jeg væltet omkuld i en storm af sponsorerede produkter og blogger-ting, som jeg slet ikke anede var “en ting.” Før jeg vidste af det det, gik det hele op i mere eller mindre ligegyldige blogindlæg, og jeg ville med tiden have mere mening og kvalitet i det jeg lavede. Men man lære af det, og man skal starte et sted.

Fred være med os bloggere, og alle former af dem. Ære være mindet om hashtags, linket i vores bio, den irriterende algoritme og alt det der. Vi kan noget helt specielt hver især og sammen – når vi ikke er fælles om at dele rabatkoder, konkurrencer og alt muligt gøgl.

Embrace this universe of creativity!!

Sheila

17.08.18

Godmorgen girls!

Jeg er tidligt ude af fjerene i dag (synes jeg selv), fordi jeg har en del på programmet.

I dag skal jeg mødes med min skønne veninde Josefine til noget kaffe, og senere skal jeg ud på lidt shopping – jeg kan afsløre, at det ikke er helt normal shopping, men at jeg snart deler en lille nyhed med Jer. I aften skal jeg hjem til min veninde Rikke, som flytter til Odense imorgen.

Hav en rigtig dejlig fredag!

Sheila

ENDNU EN MANDAG

Så blev det mandag, og endnu en feriedag her i august måned.

Michael er startet på arbejde, så jeg tuller for det meste bare rundt og får styr på nogle ting inden studiestart. Jeg tror ikke rigtig jeg har vænnet mig til tanken om, at jeg snart starter på noget nyt, men jeg nyder alligevel at slappe af indtil der er fart på igen.

Nu hvor vejret jo imellemtiden har ændret lidt karakter, har jeg langt om længe kunne tage en jakke på, når jeg går ud af døren. Jeg har ikke noget imod, at der går lidt efterår i den, men jeg kunne alligevel godt lide, at der var lidt varmt i Danmark.

Michael og jeg tager nok et smut i biografen i aften, da det er længe siden vi har været lidt ude sammen. Det skal man altså huske, når hverdagen også banker på døren og autopiloten er sat igang.

Sheila

06.08.18

Jeg har knap en lille måned tilbage af min ferie, før jeg starter på mit nye studie d. 3 september. Jeg glæder mig super meget til at komme igang igen, og stå op når alarmen ringer, til noget lidt sjovere end det gymnasietiden bød på.

Jeg starter på Grafisk Designteknolog og kender allerede en håndfuld som starter sammen med mig, så jeg går bare og tripper til den dag, hvor jeg kan tage bussen.

Jeg har desuden fået et nyt “studiejob” som Web-Manager her i Aalborg, det er lige mig, og så kan jeg bruge mere tid på at være kreativ.

Før ferien slutter for mit vedkommende, vil jeg rydde ud i mit klædeskab, så jeg kan få en frisk garderrobe til studiestart, samt begynde på noget seriøs træning. Jeg er for god til overspringshandlinger, men vil super gerne vise Jer vores nye lejlighed også. Så hæng på!

Sheila

NEXT: COPENHAGEN

Hey loves,

Jeg startede lige min morgen ud med lidt girltalk – og cafebesøg med min veninde Sofie, før hun tager på ferie.

Om lidt lander jeg desuden i smukke København, hvor jeg skal holde en “forlænget” weekend.

Jeg glæder mig til at nyde byen, solen, god mad og bare hygge mig!

Jeg tænkte desuden på, hvor man mon skulle gå hen, hvis man skal have nogle nye sommersko/sandaler? Jeg har ødelagt mit sidste par, og har pt kun sneakers – det er lige lidt for varmt… Help a friend in need!

Sheila

JEG BLEV OGSÅ STUDENT

Bedre sent end aldrig! Først og fremmest – stort tillykke til alle de nyudklækkede studenter! Jeg håber, at I havde den bedste uge, og held og lykke med de kommende uddannelser.

Når dét så er sagt… Dagene op til, at jeg blev student, var de længste og hårdeste dage i mit liv. Når jeg hørte andre snakke om, hvor meget de glædte sig til, at få huen på og blive fejret, så kunne jeg slet ikke nikke genkendende til samme følelse. For mig, har det været en kamp uden lige, og jeg har skulle stoppe op flere gange undervejs, for at spørge mig selv, om det var det værd.

Det har ikke været nogle nemme år for mig på gymnasiet. Fra at være en der elskede at gå i skole, til at se det som en belastning, har det været svært, at stå op om morgenen. Jeg har døjet med nedsat immunforsvar og slem allergi, mine forældres separation, dødsfald, stress, angst – og til trods for, at jeg droppede ud af skolen, og meldte mig ind igen, er jeg endelig blevet student.

Jeg er så lykkelig og jeg kunne ikke være mere stolt af mig selv.

Jeg brugte dagen jeg blev student, på sygehuset, da jeg skulle have mine sædvanlige vacciner, og om aftenen blev jeg fejret af mine veninder. Jeg er en af de meget få, der heller ikke var med på studenterkørsel, og for at være bund ærlig, så var studenterugen heller ikke fest og farver for mit vedkommende. Min krop og mit hoved er så træt, og jeg skulle bare slappe godt og grundigt af, efter at have haft så tungt et læs på mine skuldre.

Èn ting der er vigtig at huske: Lad os ikke defineres af tal, men af de evner og kvaliteter vi hver især besidder. Jeg ved godt, at karakterer betyder noget, når man vil ind på drømmestudiet. Men lad os nu fokusere lidt mere på vores færdigheder, og ikke hvad vi kan præstere i en presset situation.

Hvad er min plan så, efter sommer?

Jeg har søgt ind på Grafisk Designteknolog uddannelsen her i Aalborg, og var til en optagelsesprøve for et stykke tid siden. Nu venter jeg bare på svar. Hvis ikke jeg kommer ind, så har jeg ikke umiddelbart en plan B, men nu må vi se hvad det bliver til. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg vil studere, eller arbejde.

Sheila

NYHED! JEG GENOPRETTER MINE SESSIONS…


Jeg begyndte at blogge som 16-årig, og som 17-årig blev min hobby en indtægtskilde, senere fik jeg kontrakt hos Bloggers Delight. Jeg holdte mit første foredrag, da jeg var 17 år, i en fyldt biografsal på en efterskole. Jeg blev gæsteunderviser som 18-årig, og sociale medie konsulent som 19-årig . Jeg har altid været rigtig glad for, at kunne lære fra mig og inspirere andre. Jeg elsker, at leve i et kreativt miljø og blive udfordret.

Jeg kan endelig løfte sløret for, at jeg efter en længere pause, igen starter op med mine sessions. Denne gang er det både for influencers og virksomheder.

Jeg startede tilbage i 2017 med at hjælpe nyopstartede, såvel som erfarne bloggere med optimering af deres platforme, og her deler jeg ud af de guldkorn, som jeg efterhånden har erfaret mig, efter tre år som blogger/influencer. Kort tid efter, kom der virksomheder ind over, og her kan jeg eksempelvis hjælpe med, at brande deres fysiske butik online og omvendt, og give gode råd til, hvordan man udnytter de sociale medier som Instagram, bedst muligt i sin markedsføring.

Hold øje med bloggen her, eller min Instagram, når jeg åbner op for booking.

OBS. Jeg tager forbehold for ændringer i kalenderen, men kontakter den enkelte hvis det er tilfældet. Og jeg står desuden til rådighed mht: workshops, foredrag og gæsteundervisning. Det er heller ikke et krav, at man har en blog, eller egen virksomhed. Selvom, at du har haft session med mig før, kan du stadig booke.

Sheila

VI SKAL HUSKE, AT TÆNKE PÅ OS SELV

Helt siden, at jeg var en lille pige, har jeg altid elsket at overraske, og glæde folk omkring mig. At få et smil frem på folks læber, er det bedste jeg ved. Ligemeget hvor fjollet jeg skulle gøre mig, for at få folk til at grine, så var det, det værd. Jeg husker tydeligt de gange jeg har lavet små overraskelser og gaver til mine søskende, så stod jeg på lur, for at se deres ansigter, når de åbnede dem, og så blev jeg så glad og varm indeni.

Jeg er typen der ikke rigtig forventer noget af andre, men jeg føler til gengæld, at de forventer noget af mig. En god fødselsdagsgave, et kram når de er kede af det, hjælp til en opgave, en kop kaffe, eller en besked om, hvordan det går.

Det er ligesom en blandet cocktail, af mig der gerne vil gøre noget for andre, men glemmer mig selv. Jeg har ligesom andre mennesker, også brug for at blive set og hørt. Jeg har bare indset, at det også er sådan jeg er som person – rigtig glad, for at hjælpe og glæde andre. Det er måske mit kald i livet.

Konsekvensen af det, har desværre bare været, at jeg har tilsidesat mine egne behov, for at gøre andre glade og tilfredse. Jeg har ignoreret mine egne følelser, og glemt mig selv undervejs. Jeg har været bange for at skuffe dem omkring mig, hvis jeg har måtte aflyse en aftale, eller sige nej lidt for ofte. Der skal jo være tid til det hele ik? Vi vil gerne besøge vores bedsteforældre regelmæssigt, hygge med veninderne et par gange om ugen, eller tage en ekstra opgave på arbejdet, og her kommer selverkendelsen ind i billedet – Hvad kan vi rumme?


Når jeg ryger ned i et sort hul af negative tanker som: “Jeg duer ikke til noget”, “Alt hvad jeg laver er dårligt.” Så kigger jeg på det her billede af uskyldige lille Sheila (uden øjenbryn), som ingen bekymringer og forpligtelser havde, og siger til mig selv “Jeg gør mit bedste. Jeg er taknemmelig for den jeg er. Man kan ikke alt.”

Jeg har lært at sige nej. Det er ikke egoistisk, at tænke på sig selv, uden at føle sig skyldig. Det har været en lang proces, og folk forstår det muligvis ikke. Det vigtigste er, at jeg selv gør.

Når jeg har haft det svært og været helt ude af den, så har jeg ikke været så god til, at erkende, at det er helt okay. Jeg ser det som en belastning for andre, når jeg har det på den måde, og så brænder jeg inde med det. Efter længere tid, har jeg bare lært, at tænke mere på mig selv og mine behov. Jeg har lært, at gøre mere for mig selv, og blive gladere for de ting jeg foretager mig – for mig selv.

Vi skal lære, at sige til os selv, at det er helt okay, ikke at være okay. Det er okay, at tage en weekend uden planer, og det er okay at sige nej til en frokostaftale, fordi man simpelthen bare ikke orker. Vi er nødt til, at være ærlige overfor os selv, og dem omkring os. Vi skal lære ikke, at føle os skyldige hvis vi siger nej familien og vennerne, for at se vores yndlings film eller lave absolut intet. Hvis ikke der er nogen der fortæller dig det, så gør jeg i det her indlæg.

Sheila

MY WEEKEND

Jeg tjekker lige ind, for at fortælle Jer lidt om min herlige weekend.

Jeg har været i sommerhus, og bare nydt en pause fra eksamensræset. Jeg har fået pandekager til morgenmad, og drukket te i lange baner, mens det regnede udenfor. Vi har været på stranden, og jeg har samlet strandskaller. Jeg har altså en eller anden ting med, at alt fra naturen der kan overleve indenfor, skal med mig hjem.

Sidst men ikke mindst, så har jeg bare nydt naturen og stilheden…

Sheila

KÆRE RESTAURANTER OG CAFEER – HVORFOR SKAL JEG NEDPRIORITERES?

Jeg elsker gastronomiske oplevelser og blive kræset om, men for mit vedkommende, er det i et begrænset omfang, da jeg er multiallergiker, og er allergisk overfor mere end 20+ fødevarer.

Jeg skriver denne bøn, da jeg er sikker på, at jeg taler på flere allergikers vegne.

For et stykke tid siden, var mig og min kæreste ude og få brunch. Jeg spørger tjeneren pænt, om jeg må få en pandekage mere til min brunch, nu hvor jeg ikke skal have frugten, som jeg var allergisk overfor. Det kunne jeg godt, men jeg skulle betale ekstra. Det er ikke første gang, at jeg grundet min allergi, må udelade noget på tallerkenen, sådan er det jo bare. Men, at jeg ikke kan få noget erstattet, uden at skulle betale ekstra. Dét er virkelig dårlig service. Hvorfor skal jeg nedprioriteres, bare fordi, at jeg ikke kan tåle maden?

Der var sågar en medarbejder, som engang sagde, at min salat så kedelig ud, og en pizzamand der grinte af min bestilling, men jeg er ved at være vant til, at folk ikke helt forstår allergi, og alvorligheden af det.

Jeg har været i IKEA, hvor jeg kunne se, at de lavede de lækreste stjerneskud i køkkenet. Jeg spurgte derfor damen bag disken, om de kunne lave en uden tomat. Jeg fik et meget klart nej, og at det var besværligt for dem, at lave om. Men de stod jo netop, og lavede dem, så jeg lignede et stort spørgsmålstegn. “Hvis du vil have noget” sagde hun, og pegede på en mappe i den anden ende af lokalet, “så kig deri” – og tog derefter den næste i køen. Mig og min kæreste gik meget chokerede ud af IKEA, og fandt noget andet.

Et typisk scenarie jeg ofte støder på, er når jeg bestiller en sandwich, hvor jeg betryggeligt nævner, at der ikke må komme tomat i, og så er der tomat i. Og der er først når jeg skal til at gabe over brødet, jeg ser det. Det er ikke fordi, at jeg ikke stoler på medarbejderne, men jeg vil bare ikke stå og åbne min sandwich når de lige har pakket den ind, for at tjekke om de har lavet bestillingen korrekt. Men det bliver jeg jo nød til fremover. Desuden gik jeg tilbage med sandwichen og bad om en ny, hvor medarbejderen gik ud fra, at det var nok, bare at tage tomaten ud af sandwichen, og lukke den sammen igen. Sådan fungerer det altså ikke lige, men det er jo ikke deres skyld, at de ikke ved det.

Jeg er bare (desværre) så træt, af den, ikke ligefrem “dårlige”, men måske ubevidste service, i restauranter/cafeer overfor allergikere som mig. Det er ikke sikkert, at dig bag disken, kender konsekvenserne af, at sætte tænderne i noget mad man ikke kan tåle. Men vil I ikke godt passe på mig?

Tak!!

 

 

Older posts