MY WEEKEND

Jeg tjekker lige ind, for at fortælle Jer lidt om min herlige weekend.

Jeg har været i sommerhus, og bare nydt en pause fra eksamensræset. Jeg har fået pandekager til morgenmad, og drukket te i lange baner, mens det regnede udenfor. Vi har været på stranden, og jeg har samlet strandskaller. Jeg har altså en eller anden ting med, at alt fra naturen der kan overleve indenfor, skal med mig hjem.

Sidst men ikke mindst, så har jeg bare nydt naturen og stilheden…

Sheila

KÆRE RESTAURANTER OG CAFEER – HVORFOR SKAL JEG NEDPRIORITERES?

Jeg elsker gastronomiske oplevelser og blive kræset om, men for mit vedkommende, er det i et begrænset omfang, da jeg er multiallergiker, og er allergisk overfor mere end 20+ fødevarer.

Jeg skriver denne bøn, da jeg er sikker på, at jeg taler på flere allergikers vegne.

For et stykke tid siden, var mig og min kæreste ude og få brunch. Jeg spørger tjeneren pænt, om jeg må få en pandekage mere til min brunch, nu hvor jeg ikke skal have frugten, som jeg var allergisk overfor. Det kunne jeg godt, men jeg skulle betale ekstra. Det er ikke første gang, at jeg grundet min allergi, må udelade noget på tallerkenen, sådan er det jo bare. Men, at jeg ikke kan få noget erstattet, uden at skulle betale ekstra. Dét er virkelig dårlig service. Hvorfor skal jeg nedprioriteres, bare fordi, at jeg ikke kan tåle maden?

Der var sågar en medarbejder, som engang sagde, at min salat så kedelig ud, og en pizzamand der grinte af min bestilling, men jeg er ved at være vant til, at folk ikke helt forstår allergi, og alvorligheden af det.

Jeg har været i IKEA, hvor jeg kunne se, at de lavede de lækreste stjerneskud i køkkenet. Jeg spurgte derfor damen bag disken, om de kunne lave en uden tomat. Jeg fik et meget klart nej, og at det var besværligt for dem, at lave om. Men de stod jo netop, og lavede dem, så jeg lignede et stort spørgsmålstegn. “Hvis du vil have noget” sagde hun, og pegede på en mappe i den anden ende af lokalet, “så kig deri” – og tog derefter den næste i køen. Mig og min kæreste gik meget chokerede ud af IKEA, og fandt noget andet.

Et typisk scenarie jeg ofte støder på, er når jeg bestiller en sandwich, hvor jeg betryggeligt nævner, at der ikke må komme tomat i, og så er der tomat i. Og der er først når jeg skal til at gabe over brødet, jeg ser det. Det er ikke fordi, at jeg ikke stoler på medarbejderne, men jeg vil bare ikke stå og åbne min sandwich når de lige har pakket den ind, for at tjekke om de har lavet bestillingen korrekt. Men det bliver jeg jo nød til fremover. Desuden gik jeg tilbage med sandwichen og bad om en ny, hvor medarbejderen gik ud fra, at det var nok, bare at tage tomaten ud af sandwichen, og lukke den sammen igen. Sådan fungerer det altså ikke lige, men det er jo ikke deres skyld, at de ikke ved det.

Jeg er bare (desværre) så træt, af den, ikke ligefrem “dårlige”, men måske ubevidste service, i restauranter/cafeer overfor allergikere som mig. Det er ikke sikkert, at dig bag disken, kender konsekvenserne af, at sætte tænderne i noget mad man ikke kan tåle. Men vil I ikke godt passe på mig?

Tak!!

 

 

UNDSKYLD FOR STILHEDEN

img_7100

Hellooo,

Jeg vil bare lige gøre Jer søde følgere opmærksomme på, at jeg faktisk stadig er i live.

Jeg har læseferie i øjeblikket, og har simpelthen så travlt, da vi også lige er kommet i ny lejlighed og jeg arbejder oveni. Som I nok kan høre, er der mange bolde i luften, og jeg vil forsøge at opdaterer Jer, så meget som muligt – men det bliver nok lidt begrænset her i Juni. Ellers kan I følge med på Instagram: @Sheilavoldby

Nyd vejret (og drik en masse vand)!!

Sheila

OM AT BLIVE RØVRENDT

received_10212612188083248 received_10212612190643312 received_10212612189643287 received_10212612189523284 received_10212612187283228
Et par billeder af den lejlighed, som vi skulle have overtaget

Som I nok har lagt mærke til i mine forrige indlæg, har jeg sagt, at jeg snart ville dele en stor nyhed med Jer. Den nyhed bliver ikke til noget alligevel. Nemlig, at mig og min bedre halvdel havde fået ny lejlighed pr 1/5. Vi afleverede nemlig nøglerne tilbage dagen efter, at vi havde indflytnings syn.

For at gøre en lang historie kort, så har Michael og jeg kigget efter ny lejlighed i et stykke tid, da den vi bor i nu, er blevet for lille til os. Vi fandt en super lækker og lys lejlighed i Aalborg C, og takkede med det samme ja. Det fortrød vi bittert.

Da vi skulle hente nøglerne, blev vi modtaget af en meget forvirret og ivrig udlejer, samt en meget beskidt lejlighed, hvor vores fodspor fra da vi var og se på den første gang, stadig var der. Den var ikke ‘nyistandsat’ som der stod i kontrakten, og flere ting skulle faktisk laves som aftalt, før vi overhovedet kunne flytte ind. Vi var generelt ret chokerede over hvordan hele indflytningssynet gik til. Vi nænnede simpelthen heller ikke, at skulle diskutere om hvorvidt der var blevet malet eller gjort rent – der var ikke rørt én finger.

Vi sagde til udlejer, at vi gerne ville annullere lejekontrakten og have vores indskud tilbage, og håbede selvfølgelig på, at han var fornuftig nok til at indse, at det var det bedste. Det var han ikke super tilfreds med. Vi havde nogle kommunikationsproblemer efterfølgende, og fik desværre ikke hele vores indskud tilbage som ønsket. Det er ikke noget vi kan gøre så meget ved, udover, at lære af vores fejl. Vi har efterfølgende fundet artikler på Google, hvor andre lejere klager over ham. Øv!

En ny lejer flytter ind i vores lejlighed d. 1/6, og derfor skulle vi hurtigst muligt finde noget andet, så det gjorde vi. Vi er dog enormt glade for den nye lejlighed vi har fået fingrene i, og glæder os til at flytte ind d. 1/6.

Oveni det her bolig-kaos, går jeg på læseferie om et par dage, og er derfor en smule stresset. Jeg forstår ikke, at man kan have samvittighed til, at overdrage en lejlighed i sådan en tilstand.

Sheila

GALLA 2018

img_6297

I fredags havde vi galla på min skole, i den anledning, at vi snart bliver studenter og skal dimittere. Vi startede ud med lækker mad og vin. En morsom quiz, som lærerne havde lavet, efterfulgt af et award show, hvor jeg blev nomineret og kåret til “Årets Stilikon.” En titel jeg er super beæret over, at få.

Senere på aftenen skulle vi ud og kridte danseskoene, og nyde en hyggelig aften, før eksamenslæsningen for alvor stod for døren.

Min fine blazer-kjole er fra ASOS.

Sheila

LUNCH

img_6038

Jeg mødtes med min veninde Josefine til lidt frokost i fredags, hvorefter vi tog ind og kiggede lidt, i en ny luksus secondhand butik, der er kommet på Vesterbro. I kan finde deres instagram her, hvis I er til lidt luksus på budget.

Hvis ikke I har været inde og spise på Sørensen’s Restaurant & Musikbar i Aalborg, så kan jeg varmt anbefale det. Vi fik en Cæsarsalat og noget saft, det var super lækkert. Den ligger hvor den gamle Casa Blanca, og en Fiskerestaurant lagde før, ved Stranden. Det nye område er blevet så hyggeligt.

Jeg håber I nyder pinsen. Det er ikke helt dårligt, at have fri på en mandag!

Sheila

AT VÆRE I ET FORHOLD MED EN MILITÆRMAND

be6ac3b7-fd59-4fa8-a6c6-56813ad3f962

Og nu til snakken om, at være i et forhold med en militær mand. Det har været på trapperne længe, fordi jeg ikke helt var sikker på, hvad jeg egentlig ville skrive. Jeg er meget åben omkring mig og Michaels forhold, også fordi jeg ved, at der er flere derude som har det lidt som os. Eller mig.

Michael har et krævende arbejde i forsvaret, i hvert fald i mine øjne. Tidligt op og sent i seng, øvelser, kurser og nattevagter. Jeg synes for det meste, at det lyder fedt og udfordrende, men også ekstremt udmattende. Som I nok også kan høre, har jeg ikke en klap forstand på hans arbejde, fordi jeg ikke har en fod indenfor i den verden.

Jeg er et tryghedmenneske med stort T, så hver gang Michael skal på øvelse, og er væk i en uge eller mere, så bliver jeg altid en smule trist. Tanken om, at der er længere tid mellem vi kan snakke sammen, og jeg ikke kan putte mig ind til ham, kramme ham og bare have ham hos mig, efterlader mig med en øv-følelse. Men jeg ved, at han altid kommer hjem igen. Det er bare noget jeg må tage med mig, fordi det er det hans arbejde kræver. Det føles ligesom to lysår. Eller sådan noget.

Modsætninger mødes

Michael og jeg, er to vidt forskellige steder i vores liv rent karrieremæssigt, og de veje vi går er langt fra hinanden. Det kan godt lyde som en udfordring, men det er skam også spændende, at følge med i en, hvis verden man ikke selv ville have valgt. Michael har jo et fast arbejde, og jeg er på skolebænken. Når man bor sammen, skal man også få den slags til at fungere… Engang havde man hvert sit liv, med hver sine interesser og drømme. Det er vigtigt ikke at give op på det der er ens “eget”, men få det flettet ind samlivet. Nogengange går der bare ekstremt meget hverdag i den, og så glemmer man lidt tid og sted. Men det sker bare, at man falder ind i en slags rutine. De fleste drømme bliver dog fælles drømme, nu hvor man går efter en fremtid sammen.

Jeg siger selv, at jeg har slæbt en masse dårlig karma med mig ind i vores forhold, eftersom, at vi har haft en del modgang også. Det bunder ud i, at han mødte mig i en tid hvor der skete en hulens masse for mig, på det personlige plan. Derfor gør det mig også en tand mere træt af -og irriteret over, at hans arbejde er så uforudsigeligt, og at han skal være så meget på og væk, især hvis jeg har brug for ham, eller stresser over noget i en periode.

Skal Michael udsendes?

Michael er blevet spurgt, om han kunne tænke sig at blive udsendt. Jeg tror, at det er en drengedrøm for mange der har karriere indenfor forsvaret, at prøve det. Men, som det ser ud lige nu, så skal Michael ikke udsendes. Jeg kan slet ikke undvære ham i så lang tid, og så ved jeg ærligt talt ikke hvordan jeg ville have det med, at en så tæt på mig, skulle udsendes.

Jeg må dog indrømme, at den tryghed Michael har bragt mig, lykke, kærlighed, omsorg og ikke mindst glæde, også skræmmer mig. Kan jeg nogensinde gengælde den kæmpe gave? I mellemtiden er jeg bare taknemmelig.

Læs også: “At flytte sammen med sin kæreste efter én måned”

Sheila

10 RANDOM FACTS OM MIG

img_1373 img_1376
Undskylder for mit resting bitchface, but here you go:

1. Jeg har spillet fodbold i seks år og mit “kælenavn” var lynet. Jeg scorede engang et klasse-mål i regnvejr, hvor jeg gled gennem målmandens ben. Jeg glemmer det aldrig. Jeg kan dog ikke løbe ligeså stærkt i dag, men jeg savner det godt nok, nogle gange.

2. Jeg er ikke så glad for overraskelser, men jeg elsker selv, at overraske!

3. Jeg ville ønske, at jeg kunne spille guitar eller klaver. Altså på den måde, at hvis nogen forslog en sang, så kunne jeg lige spille den… bare sårn’ lige

4. Jeg elsker at tage billeder og lave videoer. Jeg elsker generelt, at være kreativ

5. Jeg forstår ikke folk der løber i trafikerede områder, fx Aalborg midtby, og stopper ved 4-5 fodgængeroverfelter haha, why

6. Jeg elsker naturen, og bruger generelt alt for lidt tid ved havet og i skoven. Det skal der altså laves om på, nu hvor jeg også er flyttet sammen med en rigtig natur-militær-mand

7. Jeg både elsker og hader morgenmad. Elsker, fordi det er det første måltid på dagen, som kan fås i en lækker udgave kaldet “brunch.” Hader, fordi det lidt for ofte skal ske for hurtigt og bliver en skål tørt havregryn, øv

8. Jeg tror, at jeg går lige så meget op i indretning, som jeg går op i mode. Igen – jeg elsker bare at være kreativ, og det kan jo være på flere områder… hihi

9.  Jeg har en dårlig vane med at shoppe, selv hvis jeg keder mig, er sur, eller stresset. Sheila do something

10. Jeg elsker traditioner. Egne traditioner som jeg er vokset op med, og bare traditioner som hveder på store bededag, pakkespil til jul, fejre valentinsdag og andre ting og sager. Eeeelsker det

Sheila

LUNCH TIME

img_3306 img_3099 img_3073

Hey sweeties,

Jeg håber I nyder Jeres weekend og det gode vejr. Jeg beklager den meget dårlige billedkvalitet her på bloggen og på Instagram, jeg skal meget snart ud og investere i et nyt kamera, jeg skal bare lige beslutte mig for hvilket det skal være.

Michael og jeg, tog en tur på Cafeministeriet for at nyde vejret, hvor vi fik lidt koldt at drikke og tapas. Mums.

God lørdag!

Sheila

PASSION ER DEN INGREDIENS JEG ÆDER RÅT

img_7542

– Til morgenmad, middagsmad og aftensmad. Lidt for ofte, til natmad.

Men jeg får den ofte galt i halsen… Jeg vender det hvide ud af øjnene, og får en stor klump i halsen, når jeg først begynder at tvivle på mig selv. Jeg ved det følger med, når man konstant arbejder på højtryk, og gerne vil gøre det hele til et tolv tal. Jeg er knap så tålmodig af person, men jeg ved nu alligevel godt, at gode ting tager tid. Især når det kommer til, at få succes. Jeg kender en del personer der kan sætte en tyk streg under dette.

Jeg beundrer dog dem der starter fra bunden af, og bygger noget stort op. Hvis det kunne lade sig gøre, at knipse med fingrene for en kaffe, eller bare rykke et trin op af karrierestigen uden at blinke, så vil jeg hellere følge med i ens liv, hvis forsøg på at nå sine mål, har fejlet en million gange, men givet pote i sidste ende. Foræret succes, er at springe over hvor gærdet er lavest – og hvordan tackler man så et nederlag?

Vi bekymrer os om tid. Kender I det? Vi står op hver mandag og venter på det bliver fredag. Vi tæller den sidste time, så vi hurtigt kan komme hjem fra arbejde. Jeg er vokset op med de populære citater:

“Du kan sove når du bliver gammel”
“Penge hænger ikke på træerne”
“Du får ikke noget serveret på et sølvfad”

Sætninger jeg aldrig har taget bogstaveligt, før i dag. Nu er jeg mere tilbøjelig til at få dårlig samvittighed, hvis jeg bruger en weekend på sofaen, eller har været ramt af sygdom i en periode, for så har jeg de dage mindre, at være produktiv i.

Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at gøre det man brænder for og har allermest lyst til, mens man har muligheden for det. I og med, at vi har så mange valg og muligheder at skulle forholde os til i dag, kan det til tider være helt overvældende og svært at vælge. Men vi har dem, så det er med at gribe dem.

Vi skal også passe på, at vi ikke fortryder for meget: Ville du have gået efter en anden karriere? Ville du have været mere ærlig? Ville du have haft mere fri? Jeg har høje ambitioner med mit liv, og kan ikke få ro i kroppen over alt det jeg gerne vil nå på den halve tid.

Spørgsmålet jeg engang stillede mig selv: Er det penge, stolthed eller vores ego der forhindrer os i, at følge vores drømme? Eller er det simpelthen vores frygt for, at andre ikke vil synes om det? eller frygten for selv at turde, tage skridtet?”

Tro nu lidt på dig selv, for søren da! Det er altid en fornøjelse, at netværke med nye mennesker og give hinanden lidt sparring på de områder man interesserer sig for. Jeg elsker at komme hjem med stof til eftertanke, en ny ide, eller bare et smil på læben og et skulderklap.

Derfor… Er du en ildsjæl ligesom mig, der brænder for et eller andet super spændende, så vil jeg med stor interesse lytte til dine drømme, mål og tanker. Tøv derfor ikke med at kontakte mig, så vi kan snuppe en kop kaffe eller noget andet.

Til slut. En af mine yndlings citater:

“A bird sitting on a tree is never afraid of the branch breaking, because her trust is not on the branch but on it’s own wings. Always believe in yourself!”

 

Older posts