STATUS QUO

shoes-1 shoes-2 shoes-3

Hey sweeties,

Jeg ville netop lige opdatere jer om hvordan og hvorledes det går, nu hvor bloggen har været fyldt med sørgmodigt indhold på det sidste. Og der går op ad bakke. Min computer, mobil og kamera er i stykker, så jeg arbejder hårdt på at få styr på tingene.

Heldigvis har jeg en sød kæreste der ikke tager det så tungt, hvis jeg får et mindre flip over jeg ikke kan redigere et billede som jeg vil, eller noget så ynkeligt som, at jeg ingen morgenmad har fået, fordi jeg har så travlt (griner)

Jeg glæder mig til i næste uge, da jeg er klar på at give det her år maks gas – sikken indstilling hva? Men jeg fokusere på, at tage en dag af gangen. Og så glæder jeg mig bare til imorgen. Og pasta med kødsovs in a minute.

God weekend.

Love,

Sheila

ÉN TING HAR JEG LÆRT AF LIVET: SORG ER UBÆRLIG

img_6899

Jeg er lige vågnet fra en lur, jeg mest af alt var overbevist om, var umulig at vågne op fra. Jeg har en hovedpine, jeg ikke anede kunne fås, i så slem en grad. Jeg har en trykkende fornemmelse i maven, og kan ikke identificere, om det er tanken om den ophobende vaskstøjsbunke, eller grundet den mavepuster livet gav mig i morges.

Det er gråt udenfor, og vejret er ca. lige så deprimerende, som da jeg startede min morgen ud, med en kold kaffe. En følelse af nederlag, i omkring 10 sekunder – til jeg blev ramt af en endnu værre følelse. Følelsen af, at noget dårligt skulle ske. Hvilket jeg ordret havde sagt til min bedre halvdel, aftenen før, da vi gik i seng.

Jeg sad i skolen, og kunne se, at min telefon blinkede nede i tasken, og mine øjne mødte beskeden om, at min grandtante var blevet indlagt med en blodprop i hjertet i dag. Ikke nok med det, gik min kære farmor bort, sidste torsdag. Det hele ramler sammen.

Jeg holdte vejret for en stund. Hvorfor smager livet pludselig så fucking øv? 

Jeg bliver ved at stille mig selv spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor, hvorfor, hvorfor – hvad har jeg gjort, for at fortjene al’ den dårlige karma. Hvad er den hemmelige løsning på det perfekte liv?

Jeg kan knap beskrive hvor trættene det er, at vågne op med tanken om, at der venter noget dårligt rundt om hjørnet. Dårligere end kold kaffe. Jeg beskylder de højere magter, for ikke at give mig medvind, når jeg rammer en storm. Nærmere en orkan.

Det er sjældent, at jeg har haft så mange nederlag, på så kort tid. At gå med tanken om der sker noget dårligt lige om lidt, har gjort mig opmærksom på, at jeg render rundt med en selvopfyldende profeti, der bekræfter mig i, at det hele nok skal gå galt. Man skal bare strejfe tanken.

tumblr_ov2vbjx8tw1vnxm5yo1_1280

Jeg er gået fra at tage en dag af gangen, til at frygte morgendagen. Mens jeg sidder og skriver det her, skammer jeg mig lidt over, at jeg ikke er stærkere. Men det er jo menneskeligt.

Der skal sgu være plads til de tekster, der gør lidt ondt at sætte ord på. For livet er ikke altid så lyserødt.

Jeg har levet med et tungt læs på skuldrene, siden jeg fik sommerferie og mine forældre blev separeret. Jeg har siden da, haft brug for en timeout. Når man konstant lever i sit hoved, har man brug for at komme væk – væk fra alt det, der gør så fandens ondt. At få samlet sig selv og sine tanker.

Jeg skrev for et par dage siden indlægget: “Husker du, at spørge ind til andre?” – uden at ane, at jeg ville stå i situationen, kort tid efter.

Jeg tror, jeg er kommet til den konklusion, at jeg nok skal klare mig. Jeg har tatoveringen på min højre arm: “This too shall pass” med troen på, at intet dårligt vare ved. Den tro holder jeg fast i.

Jeg tager kampen op. Også selvom, at jeg ikke vinder i dag.

Love,

Sheila

HUSKER DU, AT SPØRGE IND TIL ANDRE?

Tidligere i dag, delte jeg en artikel på min facebook side, med overskriften “Når døden dukker op, så sig noget” – som virkelig kom dybt ind under huden på mig.

Vi mennesker har en meget snævert tilgang til sorg. Eller nogle har. Sort på hvidt: Vi er simpelthen for dårlige, til at spørge ind til hinanden.

img_7636

Kvinden i artiklen skriver således:

Sorgen er ubærlig i sig selv, men noget af det, der kan gøre mest ondt, er omgivelsernes fuldkomne berøringsangst. Venner, familie og bekendtes mangel på forståelse. Deres manglende spørgsmål. I begyndelsen var jeg sur på dem alle sammen. Jeg bar nag og syntes, de var nogle dårlige mennesker. I virkeligheden vidste de måske bare ikke helt, hvad de skulle gøre.”

De så sorgen som en byrde, som de var ekstremt berøringsangste for at gå ind i. Måske fordi det kan synes som en tidskrævende proces at gå ind i andre menneskers sorg. Måske fordi det er et ubehageligt emne at konfrontere sig selv med, når man står midt imellem indkøb, fodboldtræning og daglidagssysler.”

Jeg var ved at tabe kæben, af at nikke i fuldkommen enighed. MEN:

Det er ikke kun død, vi burde tale om. Det er alle former for tragedier og depressioner, til ulykker og katastrofer. Fra separationer til operationer. Begivenheder der har skæbnesvangre konsekvenser. Vi glemmer tit og ofte, at spørge ind til hinandens velvære. Det er ikke noget tabu at have det skidt, derimod særdeles menneskeligt. Det mest væsentlige kan være usynlig for øjet, men næstekærlighed kan ikke overdrives. Prøv med en simpel sætning: “Hvordan har du det?” – for venlighed er ingen svaghed.

For knap 5 måneder siden, gik mine forældre hvert til sit – og med ét var jeg skilsmissebarn. Det har ikke været et tabu på bloggen, ej noget jeg har skjult i dagligdagen. For hvorfor skulle jeg, og hvad ville jeg få ud af det? Det ville næppe fremme forståelsen for dem der stod mig nær, når mine følelser sad udenpå tøjet og jeg nossede i ugens gøremål. Du kommer længst med ærlighed. Et simpelt klap på skulderen, et smil, eller ovenstående dyrebare sætning – kan virkelig gøre underværker.

Som sagt, så forsvinder sorg ikke. Jeg sørger dog ikke, jeg erfare. Når alt kommer til alt, så er sorg en kæmpe kærlighedserklæring – en reaktion på, at vi frem for alt, er mennesker.

Love,

Sheila

WHERE TO GO?

fullsizerender fullsizerender fullsizerender fullsizerender fullsizerender

God formiddag kære jer,

Jeg sidder i skrivende stund, og kigger på samtlige af hoteller og rejsedestinationer. Mig og min bedre halvdel skal nemlig ud og rejse i efterårsferien. Bare en uges tid.

Vi har tre krav: der skal være varmt, strand og sol. Det behøver ikke kun, at være badeferie – ideer med sightseeing tages også imod med kyshånd.

Er der et sted vi bare MÅ besøge? Så smid lige en kommentar eller en direct på @sheilavoldby.

Love,

Sheila

10 OVERRASKELSER VED AT FLYTTE HJEMMEFRA

img_7063 img_7064

Kjole: Clairesofie / Sko: Zara / Taske: LV / Øreringe: Pandora / Solbriller: BYIC /Blazer: Benedikte Utzon / Øvrige smykker: Gadeogjuul

img_7137 img_7138 img_7139

1. Indkøb
Hvor dyrt det er at handle ind. En mælk, lidt pålæg og noget godt til ganen, pludselig har du købt for to familier. Dagligvare er pricey af

2. Toiletpapir
Det er ikke til at forstå, hvor hurtigt den ene rulle skiftes efter den anden. Vi er kun to mennesker… Min samvittighed bliver bedre, når jeg tænker på, at det også bruges til spildt mælk. Og at vi altså også har gæster i ny og næ.

3. Vasketøj
Vaskstøjsbunker hober sig foruroligende hurtigt op. Mount Everest og mit vasketøj = 50/5o

4. Dit indre vækkeur
Alarmen… Den er ligegyldig. Det samme er dit indre vækkeur. At sove længe, er en by i Rusland. Du skal stå klar klokken otte sharp, for at få noget ud af dagen. Åbenbart.

5. Penge
De hænger i den grad ikke på træerne, og det er overraskende normalt, at ende i minus i slutningen af måneden, fordi du ikke er færdig med at handle til madpakker. Eller vaske tøj. Eller købe toiletpapir.

6. Pladsen
Der er INGEN plads i ens “lille” lejlighed. Det er en omvæltning, at komme fra hus til lejlighed. Du kan ikke løbe rundt, og du behøver ikke råbe, for man kan sagtens høre. Hver. En. Lyd.

 7. Opvasken
Når man ikke har en opvaskemaskine, må det tages i hånden. Det skal vi i den grad blive bedre til at gøre med det samme, og ikke 117 måltider efter…

8. Naboerne er usynlige
Jeg ser aldrig nogen i opgangen, eller støder på nogen i gården. Trods jeg flere gange om dagen render ud og ind, er der ikke en sjæl. Burde man bage cupcakes og ringe på?

9. Fastfood
Det er ikke nemt at bo på samme gade som to pizzairer. Og et frokosttilbud koster sølle 35 koner. Azzura laver forresten nogle formidable pizzaer.

10. Reklamer
Vi får de samme reklamer op til flere gange, især tilbuds aviser. Det har resulteret i, at jeg er begyndt at klippe rabatkuponer og gode tilbud ud. Help

Knus,

Sheila

TAK ER ET FATTIGT ORD

snapseed snapseed img_6959

Jeg stod op i morges og satte en kop varm kakao over. Ingen hovedpine og sukken over dagen i dag. Det er mandag morgen, fem dage til weekend, tænkte jeg. Michael var allerede kørt på arbejde, og jeg gik som en zombie på vej til skole, med Ling’s sang drønende ud i høretelefonerne.

I dag står den på afleveringer, som jeg meget gerne vil have ud af verden, før Aalborg i Rødt skydes i gang. I går var min søster på besøg, hvor vi søndaghyggede og bagte kanelsnegle og boller. Det er altid hyggeligt med lidt søskende-kvalitets tid.

Fredag aften, blev mig og Michael enige om, at gå en lille aftentur. Vi gik ned mod bådhavnen, hvor vi også nød solnedgangen. Det er så hyggeligt, og samtidig kan man også drøfte ugens højdepunkter, og hvis der er noget der nager en – få snakket om det. Lige fra at tage opvasken, til man ikke nåede frokosttilbuddet på sin yndlings pizza.

Da vi nåede hjem og jeg stod i badet sent fredag aften, gik det op for mig hvor heldig jeg egentlig var. Det er ikke særlig lang tid siden, at jeg havde en møg træls periode, hvor hele mit liv vendte 360 grader. Jeg gik fra kernefamilie, til skilsmissebarn. Jeg gik fra kyssesyge til lejlighed, fra single til i et forhold. Jeg gik fra 1g til 2g. Fra teenager til voksen.

Livet er ikke altid en dans på roser. Lige meget hvor godt det hele ser ud til at være, kan man ikke udelukke, at noget dårligt kan ske. Jeg har tatoveringen “This too shall pass” på min højre arm, med troen på, at intet dårligt varer ved.

Det jeg mener, med dette indlæg er, at det muligvis godt kan være dig selv, som er stærk nok til at komme op på hesten igen, fra en træls periode. Men det kan også være menneskerne omkring dig. I mit tilfælde var det især min kæreste, og nogle få tætte venner, der var skyld i, at jeg ikke begravede mig alt det negative, men kom videre. Så i dette tilfælde, er tak et fattigere ord end nogensinde før.

Knus,

Sheila

AALBORG I RØDT 2017

projektgif

Hej med jer,

Ingen længe skydes Aalborg i Rødt, i gang og I kan nu se videoerne på Aalborg City’s youtube kanal: HER

I kan finde programmet for Aalborg i Rødt 2017: HER

aalborgiroedt

Ses vi?

God weekend!

Knus, 

Sheila

STATUS PÅ FLYTNING #2

snapseed-17 snapseed-18
Indeholder reklame

Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at I har læst noget der stammer fra boligfronten af. Jeg har haft travlt med indretning, indkøb, ikea-prøvelser, pasta-retter og alle de småting der nu følger med – som at se godt ud i min feminine “Audrey” kjole fra Claire Sofié ovenfor.

Min familie og venner spørger dagligt: “Hvordan går det med lejligheden, og er I kommet på plads?” Men jeg føler, at ligemeget hvor langt vi kommer, så mangler der noget hist og her. Men jeg ER tilfreds.

Jeg er super glad for at bo her i Aalborg, og kunne ikke ønske mig noget bedre sted centralt. Jeg er forelsket i lejligheden, og jeg elsker at gå og pusse nusse med tingene herhjemme. Jeg elsker også ordet “hjem” og “herhjemme.”

Jeg snakkede lidt om en flytte vlog, i forrige indlæg – og jeg arbejder på den!

Knus,

Sheila

SKOLESTART

Processed with VSCO with m5 preset

Processed with VSCO with m5 preset

Hej sweeties,

Jeg er netop trådt indenfor i min fine lejlighed, efter første uge, på skolebænken efter ferien og en produktiv dag. Jeg havde første skoledag i onsdags, så jeg er startet blidt ud.

Jeg kom hjem til min kæreste som bare tullede rundt, grundet sin fridag. Vi besluttede at gå en hyggelig tur i Aalborg, hente en pakke til miiig, kigge lidt butikker og slutte af med en kop kaffe – og nåede hjem lige inden det styrtede ned.

Jeg har været rigtig udmattet her på det sidste og døjet med en træls hovedpine, hvilket har resulteret i en morfar hver gang jeg ramte sofaen efter skole, og en opvask der har hobet sig op. That happens.

Jeg har set rigtig meget frem til mit sidste år, men samtidig frygtet, at det skulle blive rigtig hårdt. Men jeg tager en dag af gangen, og “vi har det jo skide godt” som Michael minder mig om hver dag.

Jeg er så småt ved at forholde mig til tanken om voksen-livet, og at jeg rent faktisk kan klare mig selv. Det er spændende, men også udfordrende. Heldigvis bor jeg med den bedste læremester.

Nu vil jeg nyde resten af min fredag, i selskab af nogle skønne damer i aften.

Knus,

Sheila

WE FEAT X PERNILLE STEENBERG

1 2 3 4 5 6

I går aftes var jeg til sundhedsevent på min favorit cafe We Feat, som I finder på Boulevarden 12 i Aalborg. Eventen var i samarbejde med Pernille Steenberg som er kostvejleder og personlig træner. Jeg var i selskab af skønne Sofie Martine – se hendes blog: her.

Vi startede ud med, en lækker menu bestående af en Jaykid juice (Appelsin, banan, æble og hindbær) og en Summer bowl bestående af: vandmelon (det kan I ikke se på mit billede da jeg er allergisk overfor dette), mozzarella, oliven, friske basilikum og falafel, som I ser på de to første billeder. Mums!!

Det var et super hyggeligt og inspirerende event, hvor Pernille holdte et oplæg om sundhed generelt – livsglæde, stress og personlige erfaringer. Man må sige, at føle sig en tand sundere i hendes nærvær.

We Feat blev en realitet i Aalborg, i 2016, af Frederik Løwe og Benjamin Hvid, og gutterne har gjort det hammer godt lige siden – faktisk udvider de inden længe, så stor applaus herfra! Også til det resterende søde personale.

Jeg har lige siden deres åbning, været stamkunde. Stedet er perfekt, hvis man skal have en timeout, et sted at arbejde, et møde med en kunde osv. Jeg køber stort set altid en Caffe latte to go når jeg kommer forbi, eller deres kokosvand med banan. Atmosfæren er rolig, personalet er imødekommende og altid vel mødt. Og lige meget hvad du køber, er det 100% økologisk. Der findes ingen dårlige mandage, hvis du kommer på We Feat.

Følg We Feat på deres webside: her og Instagram: her

#wefeat #doyoufeat?

Knus,

Sheila

Older posts