LIFE IS A HIGHWAY

10 VILKÅRLIGE TING OM MIG

1. Jeg har en svaghed for croissanter. Jeg kunne leve af croissanter og det skal IKKE være dem med chokolade. Nogen af de bedste fås faktisk hos 7-eleven og ja, så i Paris. Det er sgu den ægte vare.

2. Jeg har fire visdomstænder. Jeg var sjovt nok til tandlægen igår og det viste sig, at den fjerde og sidste tand er ved at gøre sit gennembrud i min lille mund, og det har resulteret i en kæmpe tandpine hele ugen.

3. Jeg lider af ekstrem sol allergi, ved siden af alle mine andre allergier (surprise). På Gran Canaria besøgte vi en Aloe Vera farm og blev introduceret for 99,6% ren Aloe Vera som fjernede det værste kløe og smerte på min sensitive solbrændte hud. Det er en vaskeægte mirakel plante. Vi købte også rigeligt med Aloe Vera produkter med hjem til tobaksfabrikken.

Læs også: Vores New-Yorker hjem i Tobaksfabrikken

4. Jeg kan bruge unormal lang tid på, at se auditions fra Britain’s Got Talent, Americas Funny Home Videos og alt muligt andet gøgl på Youtube. Det går fra jeg næsen har ondt i maven af at grine, til jeg sidder og tuder til Soldiers coming home, eller sådan noget i den dur.

5. Jeg elsker, at gå i biografen. Jeg synes det er så hyggeligt, og jeg elsker bare duften af popcorn – især den i biografen. Det er altså ikke det samme som derhjemme. For få år tilbage var jeg guld medlem, og gik faktisk i biografen flere gange om måneden. Samtidig så anmeldte jeg filmene inde på Nordisk Film Biografer. Rigtig nørdet. I dag er jeg sølv medlem (griner).

6. Noget af det værste jeg ved, er naive og nærige mennesker. Det kan ødelægge alt for mig og jeg har vildt ondt af den slags typer.

7. Jeg er blevet helt vild med svampe. Især kantareller – min bedre halvdel lavede engang en svampesovs til noget godt kød og jeg var helt solgt.

Læs også: En weekend I naturen

8. Af en eller anden årsag, så er Michael og jeg mere aktive hvis vi skal have gæster. Lejligheden bliver hovedrengjort, alle hylder og skabe trimmet og der er ikke den mindste nullermand at komme efter. Det burde vi gøre til en vane – også uden gæster. Nogen af Jer må kunne relatere til dette?

9. Der er mange ting jeg godt kunne tænke mig at gøre noget oftere; Dyrke yoga, bage noget mere, sy og strikke, læse flere bøger. Listen er lang.

10. Chai latte er altid en sikker vinder, når det kommer til varme drikke. Især her i juletiden, og det skal være dem fra Fredsted. De fås både med vanilje, karamel og lakrids mm. Mums!

Sheila

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LIFE IS A HIGHWAY