HEJ MANDAG

EN WEEKEND I NATUREN

Reklame for Bushcraft Danmark

Jeg har brugt min weekend i skoven med min bedre halvdel og Bushcraft Danmark.
Jeg synes, at det var en helt fantastisk måde, at komme helt ned i gear og sætte hverdagen på pause. Jeg erkender dog også, at jeg er alt for dårlig til at give mig selv lov til at slappe af, og uden signal, 135 km nede i landet, omringet af naturen, var det en helt perfekt måde at gøre det på.


Vi ankom sent fredag aften og måtte derfor slå vores telt op i kulmørke. Den første nat overnattede vi i skoven. Det var en smule “luksuriøst”, da vi havde lånt lidt grej fra Michaels arbejde, som blandt andet var to feltsenge. Jeg klagede ikke, da det var min første rigtige nat ude i naturen, så helt skræmt væk er jeg ikke blevet. Midt om natten fik vi besøg af en stor kronhjort, og dem var der mange af, som hylede dagen og natten lang.

Bemærk lige det helt vildt flotte lysindfald om morgenen… Der er altså noget helt specielt ved at overnatte under åben himmel, og vågne op til sådan et syn.


Vores “leder” Søren, var manden bag kurset i denne weekend, og har utallige vildmarksture bag sig. Vi startede lørdag morgen ud med at spise knækbrød med philadelphia og fik lidt varmt grannåle-te. Det vidste jeg slet ikke man kunne, og efterhånden som vi lærte mere om naturen og overlevelse, blev jeg enig med mig selv om, at jeg faktisk ikke vidste en fløjtende fis om naturen, og det skal der altså laves om på. Vi havde adgang til vand på pladsen, så det var et kæmpe plus, at vi ikke skulle rende efter det.


Vi fik taget SÅ mange fine billeder på turen, og det er ikke alle der kommer med i dette indlæg (jeg har udvalgt de absolut bedste). Vi gik en tur på små 3 km i skoven da det ikke regnede, og her fik vi set naturen fra en helt anden side. Moder Jord kan virkelig overraske.


Vi lærte en masse basale ting, som at binde knuder og lave primitive overnatningsmuligheder, lige fra shelter til “man-made”. Det hele var meget nyt for mig, men jeg tog imod det hele med åbne arme og spidse ører. Michael sagde, at det var min første “pres tur”, en vaskeægte militær-joke.

Vi gennemgik forskellige måder at lave bål på, og det må jeg indrømme var meget mere spændende end jeg lige havde regnet med. Vi lærte lidt om trætyper, samt madlavning, vand og føde fra naturen, almindelig håndtering af kniv og økse, samt gennemgang af det mest basale “bushcraft grej.”

Hvis ikke man er ekspert på svampe-området, ville jeg holde mig helt fra at smage på dem (nogle er dødelige), men vi smagte både på kantareller og en svamp der hedder Karl-Johan. Det var SÅ lækkert, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at det ville smage så godt, direkte fra skoven af.

Før vi tog afsted, var jeg meget spændt på det, at skulle på “toilet” i naturen. For at være helt ærlig, så hader jeg det, men blev positivt overrasket da jeg så en sød lille træhytte, som viste sig at være vores primitive toilet. Thank god. Jeg troede, at jeg skulle sidde på hug hele weekenden. Men én gang skal jo være den første! Og når ja, hunden er Sørens’, den var med os stort set overalt, og elsker at overnatte i naturen.

Det var så her, hvor vi tilbragte de fleste timer i ly for regnen (vi ramte både storm fredag og regn hele weekenden). Her snittede vi i træ, drak varm kakao, snakkede, prøvede at identificere dyrelyde og nød roen og atmosfæren i skoven. Der er altså noget terapeutisk/roligt over ild. Man kan bare sidde og stirre ind i flammerne, og slappe helt af. I hvert fald på en anden måde, end når man sidder derhjemme med fødderne op i sofaen og døser hen til en film.


Traditionen tro, så er det altså ikke medbragt mad der hører hjemme på sådan en tur (kun lidt). Den stod på Ørred på bål, med salt og peber. Jeg spiste feltrationer, da jeg ikke kan tåle fisk. Men svampepasta var heller ikke så ringe endda. Se lige den smarte måde at “hænge” fisken op på.

Desserten stod på skumfiduser. Jeg kan ikke komme i nærheden af et bål, uden at få skumfiduser med kiks. Det smager af barndom og jeg elsker det. Vi havde også bananer og chokolade med, da jeg simpelthen elsker det over bål (det lærte jeg til spejder) – men det blev ikke til noget denne omgang, da vi ikke lige havde ske og tallerken med, men næste gang!!

Det var den bedste beslutning længe, at tage med Bushcraft på tur. Et afbræk fra hverdagen vi normalt ikke ville have valgt, men det er klart et alternativ fremadrettet. Min kære mand havde set frem til turen i rigtig lang tid, og som stor fan af Nak & Æd og Bonderøven mm, passede det ham helt perfekt, at komme ud i naturen på den her måde.

Det var en helt igennem magisk oplevelse, og jeg er stadig helt høj efter weekenden. Jeg havde selvfølgelig pakket som om jeg skulle være afsted i en uge (Diva-Sheila), men havde vejret bare været en smule bedre, så tror jeg ikke det var så overdrevet en pakning alligevel.

Det var en super spændende, hyggelig og ikke mindst lærerig weekend med Bushcraft og de andre folk som var med.

Se alle deres kurser, workshops og ture her: Bushcraftdanmark.dk 

Sheila

2 kommentarer

  • Sheila Voldby

    Det lyder også super hyggeligt med Norge. Hvis i skal starte et sted, så vil jeg klart anbefale at tage en weekendtur i Danmark først. Der er mange fine steder at overnatte (nogen steder skal man booke i forvejen), men go for it 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min kæreste og jeg har overvejet en vandretur i Norge næste sommer, men når man ser de billeder bare fra en weekendtur i DK, så er det da sikkert vi skal afsted på en eller anden tur i naturen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HEJ MANDAG