NYHED! JEG GENOPRETTER MINE SESSIONS...

JEG BLEV OGSÅ STUDENT

Bedre sent end aldrig! Først og fremmest – stort tillykke til alle de nyudklækkede studenter! Jeg håber, at I havde den bedste uge, og held og lykke med de kommende uddannelser.

Når dét så er sagt… Dagene op til, at jeg blev student, var de længste og hårdeste dage i mit liv. Når jeg hørte andre snakke om, hvor meget de glædte sig til, at få huen på og blive fejret, så kunne jeg slet ikke nikke genkendende til samme følelse. For mig, har det været en kamp uden lige, og jeg har skulle stoppe op flere gange undervejs, for at spørge mig selv, om det var det værd.

Det har ikke været nogle nemme år for mig på gymnasiet. Fra at være en der elskede at gå i skole, til at se det som en belastning, har det været svært, at stå op om morgenen. Jeg har døjet med nedsat immunforsvar og slem allergi, mine forældres separation, dødsfald, stress, angst – og til trods for, at jeg droppede ud af skolen, og meldte mig ind igen, er jeg endelig blevet student.

Jeg er så lykkelig og jeg kunne ikke være mere stolt af mig selv.

Jeg brugte dagen jeg blev student, på sygehuset, da jeg skulle have mine sædvanlige vacciner, og om aftenen blev jeg fejret af mine veninder. Jeg er en af de meget få, der heller ikke var med på studenterkørsel, og for at være bund ærlig, så var studenterugen heller ikke fest og farver for mit vedkommende. Min krop og mit hoved er så træt, og jeg skulle bare slappe godt og grundigt af, efter at have haft så tungt et læs på mine skuldre.

Èn ting der er vigtig at huske: Lad os ikke defineres af tal, men af de evner og kvaliteter vi hver især besidder. Jeg ved godt, at karakterer betyder noget, når man vil ind på drømmestudiet. Men lad os nu fokusere lidt mere på vores færdigheder, og ikke hvad vi kan præstere i en presset situation.

Hvad er min plan så, efter sommer?

Jeg har søgt ind på Grafisk Designteknolog uddannelsen her i Aalborg, og var til en optagelsesprøve for et stykke tid siden. Nu venter jeg bare på svar. Hvis ikke jeg kommer ind, så har jeg ikke umiddelbart en plan B, men nu må vi se hvad det bliver til. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg vil studere, eller arbejde.

Sheila

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYHED! JEG GENOPRETTER MINE SESSIONS...