TIL MIDDAG HOS SUSHIMANIA XO

VI SKAL HUSKE, AT TÆNKE PÅ OS SELV

Helt siden, at jeg var en lille pige, har jeg altid elsket at overraske, og glæde folk omkring mig. At få et smil frem på folks læber, er det bedste jeg ved. Ligemeget hvor fjollet jeg skulle gøre mig, for at få folk til at grine, så var det, det værd. Jeg husker tydeligt de gange jeg har lavet små overraskelser og gaver til mine søskende, så stod jeg på lur, for at se deres ansigter, når de åbnede dem, og så blev jeg så glad og varm indeni.

Jeg er typen der ikke rigtig forventer noget af andre, men jeg føler til gengæld, at de forventer noget af mig. En god fødselsdagsgave, et kram når de er kede af det, hjælp til en opgave, en kop kaffe, eller en besked om, hvordan det går.

Det er ligesom en blandet cocktail, af mig der gerne vil gøre noget for andre, men glemmer mig selv. Jeg har ligesom andre mennesker, også brug for at blive set og hørt. Jeg har bare indset, at det også er sådan jeg er som person – rigtig glad, for at hjælpe og glæde andre. Det er måske mit kald i livet.

Konsekvensen af det, har desværre bare været, at jeg har tilsidesat mine egne behov, for at gøre andre glade og tilfredse. Jeg har ignoreret mine egne følelser, og glemt mig selv undervejs. Jeg har været bange for at skuffe dem omkring mig, hvis jeg har måtte aflyse en aftale, eller sige nej lidt for ofte. Der skal jo være tid til det hele ik? Vi vil gerne besøge vores bedsteforældre regelmæssigt, hygge med veninderne et par gange om ugen, eller tage en ekstra opgave på arbejdet, og her kommer selverkendelsen ind i billedet – Hvad kan vi rumme?


Når jeg ryger ned i et sort hul af negative tanker som: “Jeg duer ikke til noget”, “Alt hvad jeg laver er dårligt.” Så kigger jeg på det her billede af uskyldige lille Sheila (uden øjenbryn), som ingen bekymringer og forpligtelser havde, og siger til mig selv “Jeg gør mit bedste. Jeg er taknemmelig for den jeg er. Man kan ikke alt.”

Jeg har lært at sige nej. Det er ikke egoistisk, at tænke på sig selv, uden at føle sig skyldig. Det har været en lang proces, og folk forstår det muligvis ikke. Det vigtigste er, at jeg selv gør.

Når jeg har haft det svært og været helt ude af den, så har jeg ikke været så god til, at erkende, at det er helt okay. Jeg ser det som en belastning for andre, når jeg har det på den måde, og så brænder jeg inde med det. Efter længere tid, har jeg bare lært, at tænke mere på mig selv og mine behov. Jeg har lært, at gøre mere for mig selv, og blive gladere for de ting jeg foretager mig – for mig selv.

Vi skal lære, at sige til os selv, at det er helt okay, ikke at være okay. Det er okay, at tage en weekend uden planer, og det er okay at sige nej til en frokostaftale, fordi man simpelthen bare ikke orker. Vi er nødt til, at være ærlige overfor os selv, og dem omkring os. Vi skal lære ikke, at føle os skyldige hvis vi siger nej familien og vennerne, for at se vores yndlings film eller lave absolut intet. Hvis ikke der er nogen der fortæller dig det, så gør jeg i det her indlæg.

Sheila

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIL MIDDAG HOS SUSHIMANIA XO