UNDSKYLD FOR STILHEDEN

KÆRE RESTAURANTER OG CAFEER – HVORFOR SKAL JEG NEDPRIORITERES?

Jeg elsker gastronomiske oplevelser og blive kræset om, men for mit vedkommende, er det i et begrænset omfang, da jeg er multiallergiker, og er allergisk overfor mere end 20+ fødevarer.

Jeg skriver denne bøn, da jeg er sikker på, at jeg taler på flere allergikers vegne.

For et stykke tid siden, var mig og min kæreste ude og få brunch. Jeg spørger tjeneren pænt, om jeg må få en pandekage mere til min brunch, nu hvor jeg ikke skal have frugten, som jeg var allergisk overfor. Det kunne jeg godt, men jeg skulle betale ekstra. Det er ikke første gang, at jeg grundet min allergi, må udelade noget på tallerkenen, sådan er det jo bare. Men, at jeg ikke kan få noget erstattet, uden at skulle betale ekstra. Dét er virkelig dårlig service. Hvorfor skal jeg nedprioriteres, bare fordi, at jeg ikke kan tåle maden?

Der var sågar en medarbejder, som engang sagde, at min salat så kedelig ud, og en pizzamand der grinte af min bestilling, men jeg er ved at være vant til, at folk ikke helt forstår allergi, og alvorligheden af det.

Jeg har været i IKEA, hvor jeg kunne se, at de lavede de lækreste stjerneskud i køkkenet. Jeg spurgte derfor damen bag disken, om de kunne lave en uden tomat. Jeg fik et meget klart nej, og at det var besværligt for dem, at lave om. Men de stod jo netop, og lavede dem, så jeg lignede et stort spørgsmålstegn. “Hvis du vil have noget” sagde hun, og pegede på en mappe i den anden ende af lokalet, “så kig deri” – og tog derefter den næste i køen. Mig og min kæreste gik meget chokerede ud af IKEA, og fandt noget andet.

Et typisk scenarie jeg ofte støder på, er når jeg bestiller en sandwich, hvor jeg betryggeligt nævner, at der ikke må komme tomat i, og så er der tomat i. Og der er først når jeg skal til at gabe over brødet, jeg ser det. Det er ikke fordi, at jeg ikke stoler på medarbejderne, men jeg vil bare ikke stå og åbne min sandwich når de lige har pakket den ind, for at tjekke om de har lavet bestillingen korrekt. Men det bliver jeg jo nød til fremover. Desuden gik jeg tilbage med sandwichen og bad om en ny, hvor medarbejderen gik ud fra, at det var nok, bare at tage tomaten ud af sandwichen, og lukke den sammen igen. Sådan fungerer det altså ikke lige, men det er jo ikke deres skyld, at de ikke ved det.

Jeg er bare (desværre) så træt, af den, ikke ligefrem “dårlige”, men måske ubevidste service, i restauranter/cafeer overfor allergikere som mig. Det er ikke sikkert, at dig bag disken, kender konsekvenserne af, at sætte tænderne i noget mad man ikke kan tåle. Men vil I ikke godt passe på mig?

Tak!!

 

 

2 kommentarer

  • Sheila Voldby

    Hej Heidi,
    Dejligt at høre, at du kan relatere til det. Det er bare så vigtigt for mig, at de indser alvorligheden af det, for det er jo livstruende for os, som ikke kan tåle det. Og mange tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Nielsen

    Hej sheila 🙂 føler virkelig med dig. Det er ikke iorden, dsv er det tit sådan 👎 Kender det alt for godt selv . Kan heller ikke tåle tomat nødder osv . Og oplever tit der er tomat på , selvom jeg har sagt ingen tomat. Jeg bliver faktisk galt, jeg betaler for det. Så skal det også være iorden. Håber dine budskaber, kommer ud til nogen der faktisk gider at tage hensyn 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UNDSKYLD FOR STILHEDEN