GALLA 2018

OM AT BLIVE RØVRENDT

received_10212612188083248 received_10212612190643312 received_10212612189643287 received_10212612189523284 received_10212612187283228
Et par billeder af den lejlighed, som vi skulle have overtaget

Som I nok har lagt mærke til i mine forrige indlæg, har jeg sagt, at jeg snart ville dele en stor nyhed med Jer. Den nyhed bliver ikke til noget alligevel. Nemlig, at mig og min bedre halvdel havde fået ny lejlighed pr 1/5. Vi afleverede nemlig nøglerne tilbage dagen efter, at vi havde indflytnings syn.

For at gøre en lang historie kort, så har Michael og jeg kigget efter ny lejlighed i et stykke tid, da den vi bor i nu, er blevet for lille til os. Vi fandt en super lækker og lys lejlighed i Aalborg C, og takkede med det samme ja. Det fortrød vi bittert.

Da vi skulle hente nøglerne, blev vi modtaget af en meget forvirret og ivrig udlejer, samt en meget beskidt lejlighed, hvor vores fodspor fra da vi var og se på den første gang, stadig var der. Den var ikke ‘nyistandsat’ som der stod i kontrakten, og flere ting skulle faktisk laves som aftalt, før vi overhovedet kunne flytte ind. Vi var generelt ret chokerede over hvordan hele indflytningssynet gik til. Vi nænnede simpelthen heller ikke, at skulle diskutere om hvorvidt der var blevet malet eller gjort rent – der var ikke rørt én finger.

Vi sagde til udlejer, at vi gerne ville annullere lejekontrakten og have vores indskud tilbage, og håbede selvfølgelig på, at han var fornuftig nok til at indse, at det var det bedste. Det var han ikke super tilfreds med. Vi havde nogle kommunikationsproblemer efterfølgende, og fik desværre ikke hele vores indskud tilbage som ønsket. Det er ikke noget vi kan gøre så meget ved, udover, at lære af vores fejl. Vi har efterfølgende fundet artikler på Google, hvor andre lejere klager over ham. Øv!

En ny lejer flytter ind i vores lejlighed d. 1/6, og derfor skulle vi hurtigst muligt finde noget andet, så det gjorde vi. Vi er dog enormt glade for den nye lejlighed vi har fået fingrene i, og glæder os til at flytte ind d. 1/6.

Oveni det her bolig-kaos, går jeg på læseferie om et par dage, og er derfor en smule stresset. Jeg forstår ikke, at man kan have samvittighed til, at overdrage en lejlighed i sådan en tilstand.

Sheila

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GALLA 2018