JEG HAR BRUG FOR JERES HJÆLP

2d45e40c-3a7f-4d6d-8cb4-3c1ea6d64204

Jeg tjekker lige ind på denne grå onsdag, for at fortælle Jer om mit super spændende liv, her i uge 9.

Jeg vågnede tre gange i nat med ondt i halsen, en urimelig tørst og en tung hovedpine. Jeg er stadig lidt små-sløj og trænger virkelig snart til at komme lidt ud igen. Jeg klager ikke over, at ligge under en varm dyne med sibirisk kulde udenfor. Det ville bare være lidt federe hvis det var foruden smerter.

Jeg tænker rigtig meget på, hvad jeg vil når jeg er færdig med gymnasie. Om jeg vil videre med det samme, eller ud og tjene lidt penge og få lidt skole-frihed. Tanken om flere år på skolebænken er ikke særlig tiltrækkende, efter et særdeles hårdt år… Men at blive helt færdig efter et par år er ikke helt dårligt. Men det er en sindssygt svær beslutning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Jer derude, om hvad I gjorde efter gymnasiet. Fortsatte I på skolebænken, eller tog I et sabbatår? Hvad lavede I, hvorfor, og har I været glade for det? Tell me!!

Love,

Sheila

ON THE MOVE

img_6270

Så går turen til Aalborg, hvor jeg inden længe skal skåle i Daiquiris med min søde veninde Henriette. Det har været en semi-hård uge, med skiftevis feber, hovedpine og forkølelse. Ikke fordi jeg er sluppet fra det helt endnu, men jeg synes jeg trænger til at komme ud og skabe mig lidt, så det er planen senere i aften. Om jeg så skulle være blevet hjemme, finder vi nok først ud af imorgen.

Imorgen skal jeg dog til fødselsdag hos min søster, som lige er fyldt 21, så det glæder jeg mig til. Om jeg er klar til en ny uge med afleveringer og kaos, ved jeg ikke helt. Men i dag skal nok blive godt.

Nu vil jeg læne mig tilbage, smide skoene og nyde togturen fra Århus til Aalborg, så godt som man nu kan. Jeg har croissanter, redbull og min søde kæreste. Hvad mere kan man forlange…

God lørdag!

Love,

Sheila

COFFEE O’ CLOCK

0bf29344-905b-4fa9-9241-d099b0c1b93e 0c73fb3e-dfd4-4703-9609-370663fd4d4c

Hey sweeties,

Jeg håber I nyder ferien, eller bare Jeres onsdag… Jeg ligger på langs i sofaen med varm te, og snotpapir i Sønderjylland. Jeg har fået ondt i halsen hen over natten, så jeg slapper bare af, og tænker tilbage på dengang jeg trak vejret normalt, og nød en Iskaffe, med søde Josefine

Love,

Sheila

HAPPY VALENTINE’S DAY ♥

6ed56640-8130-4255-ad27-c3d8973b81d11a18a4f4-ead8-419b-aeaf-12fd446c1841 8c067e81-8f89-4ab6-947d-a2f6edbfac54 d3562dae-0629-4d2c-92b3-cdf63b61c020
Produkter modtaget som gave

Glædelig valentinsdag! Bedre sent, end aldrig ikk’

For mig, er valentinsdag meget mere end bare smukke roser, chokolade og romantik. Det er en tradition i kærlighedens tegn. Ikke kun for lykkelige par, men også for familie og venner. En dag, hvor man fejre hinanden, og dem man elsker. Ikke fordi man ikke gør det hver dag, men man kan alligevel ikke lade være at gøre lidt ekstra, bare for hyggens skyld…

Jeg fejrede valentinsdag med en af mine gode veninder, og så igen med min bedre halvdel, da han kom hjem fra øvelse. Vi havde pyntet op med en masse fine sager fra Coolstuff.dk. Hvor lækkert er det ikke lige med candyfloss i sit eget hjem, og chokolade-fontæne. Mums!

Hvordan fejrede I valentinsdag?

Love,

Sheila

“NEJ. STUDENTERHUEN KAN IKKE VENTE”

9c92ab89-63a8-4301-872d-563dbc35002c e450f910-b939-4065-8f4f-41fee768fa0d

Underskriften var sat, og jeg var officielt meldt ud. Da jeg kom hjem var jeg ikke lettet som jeg havde forventet, jeg havde ondt i maven. Jeg har altid fået af vide, at jeg skal følge min mavefornemmelse. Nu gjorde det bare ondt.

Det var hårdere at sige farvel til min klasse, end jeg havde regnet med. Jeg skulle ud og spise med en veninde om aftenen, og mens vi sad og snakkede, kørte denne ene tanke bare på repeat; at nu var jeg altså stoppet.

Om aftenen havde jeg ikke fået det bedre, og lidt i elleve bibbede der en besked ind på min telefon… Jeg skulle komme op på skolen fredag morgen. Efter en kort snak med min vejleder, besluttede jeg mig for, at fortryde udmeldelsen. Jeg meldte mig i bund og grund ud i første omgang, fordi jeg var bange for, at skolen ville gøre det før eller siden, grundet mit “uskyldige” fravær, og fordi jeg ville tænke på mig selv.

Jeg havde ét mål, da jeg startede, og det var at få den hue. Det kan jeg ikke give op på, med 55 undervisningsdage tilbage, og lade min sygdom slå mig ud. Nu er jeg startet igen. Jeg tænker dog stadig på mig selv og mit helbred, som kommer i første række. Jeg holder stadig fast i min holdning om, at der skulle være nogle særregler for elever med funktionsnedsættelser/sygdomme, når det kommer til fravær.

Det skal være sjovt, at gå i skole, og det skal være sjovt at lære. Det skal ikke være en belastning.

Da jeg trådte ind til første time, sagde min lærer: “Godt du kom. Jeg blev helt bekymret, da du ikke stod på listen i morges.” Sikke en dejlig kommentar, at møde op til.

Jeg tror heller ikke, at skolen synes det var helt fair, at skulle sige farvel til en elev, der følte sig en smule presset til at skulle sætte sin uddannelse på pause, grundet sygdom. Studenterhuen skulle ikke vente.

Applaus til de skoler, der går op i eleverne. Og kæmper for -og med dem.

Love,

Sheila

EN STÆRK PIGE SIGER: STUDENTERHUEN KAN VENTE

img_4839

Nogen gange siger kroppen bare fra. Det er et typisk tegn på, at nu har du altså fået nok.

For knap to måneder siden, fik jeg konstateret stress. Det bunder ud i blandt andet, at skulle fokusere på både skole og min sygdom.

Som I læste i mit tidligere indlæg, skal jeg starte på Århus Universitetshospital her i februar og med mine læge -og sygehusbesøg, løber det op i en del fravær.

Med min funktionsnedsættelse som multiallergiker, kan jeg ikke leve op til de skrappe regler med fravær som min skole har. Også selvom, at jeg aflevere alle mine afleveringer. Udover at skulle passe min skole, og mit helbred, skal jeg forholde mig til advarsler, samtaler og dokumentere mine lægebesøg som følger med til det stressniveau jeg befinder mig i. Det kan godt blive en belastning i længden.

Jeg siger ikke, at der ikke er blevet taget hensyn til mig, for det er der virkelig. Men man kan ikke forskelsbehandle.

Jeg sidder her, knap to måneder før vi bliver student, og må krybe til korset og erkende, at jeg skal tænke på mig selv. Det skulle jeg have gjort for lang tid siden. Jeg har kæmpet, og haft et tungt læs på mine små skuldre i lang tid. Længere end hvad der har været rimeligt.

Det er med blandede følelser, at jeg skriver dette, men jeg ved inderst inde, at det er det bedste. Jeg stopper derfor på min skole. En dag får jeg chancen igen, bare uden så mange udfordringer. Huen løber jo ingen steder.

Jeg kan ikke have styr på min skole og mit helbred samtidig. Her kommer mit helbred i første række. Og det er sgu så fandens vigtigt, at andre studerende ved, at det er okay at sige fra. Det viser bare hvor sej du i virkeligheden er, ligemeget hvad du kæmper med.

Jeg vil gerne kunne nyde sommeren, og undgå at blive indlagt på mine ferier. Ikke frygte hvad jeg spiser og drikker. Få den hjælp jeg har brug for.

Love,

Sheila 

MÅ MAN PRALE MED SIT PARFORHOLD?

img_3856

Der er ingen opskrift på det perfekte parforhold. Og gudskelov for det, for ellers ville vi alle gå efter de samme ingredienser. 

Vi kan være forskellige steder i vores liv. Nogen gange vokser vi fra hinanden, og får nye bekendtskaber. Nogen gange fortrækker vi rosé frem for hvidvin. Nogen gange får vi en ny hobby eller en ny frisure. Nogen gange sker der bare nye ting.

Jeg fik en sød kæreste, og flyttede i en skøn lejlighed for over et halvt år siden. Så ændrede samtalerne sig fra på-hjemme-fronten, til “Michael og jeg.” Sætningen er efterhånden sagt så mange gange, at jeg føler mig helt gammel. Mange ting har jo ændret sig siden.

Der er længere imellem besøgene fra veninderne, for pludselig har man mere at se til. Jeg hader at vaske op og jeg har vænnet mig til, at Michael smider sine underdrenge alle steder, og at mit tøj ikke kan være i vores lejlighed. Når han er på øvelse, så er aftenerne pludselig urimelig lange, og så savner jeg lidt de der underdrenge der flyder.

Jeg tænker dog tit på, om mine veninder mon synes det er irriterende, at høre om min weekend med kæresten. Det vi laver og det vi skal.  Vi snakker ikke kvalmende samtaler, med en sukkersød stemme og hvem der elsker hvem højest. Det er ikke for at iscenesætte mit lykkelige forhold. Det er ikke for at vække misundelse hos mine singleveninder, men fordi det er mit liv. Jeg elsker da stadig at høre om byture og andre strabadser. Er jeg mon blevet kærestekedelig? You tell me?

Vi har det jo godt sammen. Må jeg prale lidt med det? Burde vi ikke også glæde os lidt, på hinandens vegne? For at være bund ærlig, så har jeg sgu lidt et behov for, at få af vide, at jeg er heldig. For det fortjener jeg, og det er jeg. For mig, er praleri en person der er glad, og søger den bekræftelse der følger med i, at prale. Det har jeg sgu egentlig ikke noget imod – hvis bare det bliver gjort på den rigtige måde.

En modeblogger og en millitærmand kan jo godt sammen. Må jeg prale med det?

Love,

Sheila

SAN VALENTINO IN LA CANTINA

img_4751
Et kæmpe smil, en stor buket roser og god mad og selskab, var min fredag aften. Da min kæreste ikke er hjemme på valentinsdag, syntes han, at jeg skulle overraskes, og det må man sige, at jeg i den grad blev.

Med fire retters menu på SanGiovanni “La Cantina”, i hjertet af Aalborg.

Vi blev taget godt imod, af selveste Hr. SanGiovanni ham selv, som så ledte os hen til vores bord, i et meget fint og unikt rum. Det hele lå i kælderen af restauranten, som stråler af Italien og en romantisk atmosfære.

img_4729img_4745

Hele stemningen var så varm, og det var som at være i en anden verden. Rummet vi sad i, kaldet “Museum” var fyldt op med antikviteter, sjældne -og sjove fund fra Italien. Der var en historie bag hver enkelt lille ting, og hvis der er noget jeg elsker, så er det historie. Nogle af tingene var flere tusinde år gamle.

img_4756facetune_03-02-2018-22-25-45Vi startede ud med nogle appetizers og et glas musserende vin, Franciacorta Cuvée Prestige, som smagte formidabelt, og skummede helt på tungen. De første appetizers bestod blandt andet, af de nedenstående fire… Mums!

facetune_03-02-2018-22-28-31
facetune_03-02-2018-22-27-29facetune_03-02-2018-22-27-55facetune_03-02-2018-22-26-58facetune_03-02-2018-22-28-15

facetune_03-02-2018-22-30-53
Vores tjener Daniel, kom med den næste servering “Il primo”, som var denne lækre risotto. Den var super cremet, sprød og smagfuld. Der var taget hensyn til mine allergier, så jeg spiste med velbehag.

facetune_03-02-2018-22-31-13
Hovedretten bestod af mørt og krydderet kød, med en god sauce og græskar topping. Den korrekte formulering kan jeg dog ikke remse op, men det smagte jo godt, og det er det vigtigste. Vi havde hjemmebagt brød til næsten alle retterne.

facetune_03-02-2018-22-31-33
Desserten “Il dolce” var ovenstående delikate hindbær is, med lakrids -og jordbær sovs. Alle retterne lå rigtig godt i maven – men som man siger, så er der altid plads til dessert.

facetune_03-02-2018-22-29-28facetune_03-02-2018-22-30-05facetune_03-02-2018-22-30-22
Vi var så heldige, at få en rundtur i deres egen vinkælder, som indeholder mere end 450 forskellige slags vine, og har dermed et af Danmarks største udvalg af italienske vine. SanGiovanni har mange sjældne og unikke vine, som kun fås i op til 3-6 flasker pr år. Så hvis man er vin-entutiast, kan jeg klart anbefale en tur forbi. De smager himmelsk. Den lille flaske I ser ovenfor, er ca. 102 år gammel.

img_4746

Da aftenen var ved at runde af, kom SanGiovanni forbi vores bord og signerede en fantastisk og 10 års gammel kogebog. Restauranten har 30 års jubilæum i år, så det er jo også noget at være stolt af – især med den service og god mad.

Tak for en fantastisk aften, til SanGiovanni og min bedre halvdel Michael.

Love,

Sheila

THURSDAY VIBES

38bc0c48-df7e-4f67-a4ba-51cfdc0608d5 3eea68df-f801-41be-afa2-da39960345fa

 Jeg har i dag været på Starbucks for første gang nogensinde, til en kaffe og en sludder for en sladder, med min veninde Sofie Martine, og hendes lille søn Magnus, som sov så tungt i barnevognen. Vi fik taget nogle billeder og gået en lille tur. Og selvom, at baristaen formåede at stave mit navn forkert, trods jeg tæskede hende gennem bogstaverne, blev det alligevel en god dag, ovenpå en knap så god dag.

Jeg glæder mig helt vildt meget til imorgen, hvor jeg skal på date med min kæreste. Han vil ikke fortælle hvad vi skal, selvom jeg ihærdigt prøver at få det ud af ham… Nysgerrigheden æder mig op (jeg er så dårlig til overraskelser).

Skal I lave noget spændende i weekenden?

God lille-fredag ♥

Love,

Sheila