BACK IN DENMARK

ET VALG JEG HAR FORTRUDT I DAG

867a265a-49f8-4b08-9ffb-0b8526523004 caf623e5-b0d3-41de-9c88-10ff0eaca3d5

Jeg tilbragte min weekend med min veninde Rikke, som jeg har kendt i godt og vel 15 år. Rikke kom med en gave, nemlig en serie af bøger på engelsk, som jeg er ellevild med. Det satte nogle tanker igang, da jeg lagde mig ned på sofaen her til aften. Jeg kom til at tænke på folkeskolen, min udvikling, hvordan jeg var, og meget meget mere… og pludselig hørte jeg mig selv sige: “Gud, hvor jeg savner, at kunne lide skolen.

Jeg var et konkurrence menneske i folkeskolen, og derfor havde jeg det sjovt med at se, hvem der kunne løse en opgave først, eller blev først færdig med en test. I folkeskolen nød jeg at læse, lige fra romaner til fagligt materiale. Jeg nød ligefrem at lave lektier, og kunne godt finde på, at lave ekstra lektier, i fritiden.

I sjette klasse, blev jeg tilbudt at rykke et klassetrin op, fra 6 til 7 klasse. Men jeg ville ikke forlade mine bedste veninder, og ende i klasse med min storesøster. Jeg var rigtig god faglig, og kunne få hjælp i matematik. Men trettenårige Sheila sagde nej. Et valg jeg har fortrudt i dag.

Jeg er et tryghedmenneske, og i folkeskolen mistede jeg en del bedste veninder som flyttede. Og vi fik et lærerskifte. Jeg gik fra at være mønsterelev, til dagligt at blive mindet om, at jeg ikke var god nok. Jeg blev hevet ind og ud fra samtaler. Man tvivlende på mine faglige kompetencer og de gode karakterer blev ændret lige foran mit ansigt. Min selvtillid sank til bunds, og jeg har haft svært ved at genvinde den lige siden.

Det gik virkelig ned af bakke for mig, både fagligt og socialt, så jeg skiftede skole i 8 klasse. Der gik det ikke bedre fagligt, men i den grad socialt. Efter folkeskolen tog jeg 10. klasse, for at fokusere på det faglige. Jeg satte mig nogle mål, rykkede mig som forventet, og kom ud med et tilfredsstillende karakterblad.

I gymnasiet gik det ned af bakke igen. Det fungerede ikke socialt, og jeg havde nogle personlige problemer som gik ud over min koncentration. Jeg droppede ud af gymnasiet og startede på et nyt, hvor jeg går nu.

Alle de skift, jeg har haft med skole/gymnasiet, minder mig om, hvor jeg kommer fra og hvor jeg står i dag. Hvor meget jeg har været igennem, og hvor meget jeg har udviklet mig. Men det der slår mig allermest, er hvordan jeg er gået fra at elske skolen, lave lektier i fritiden, og nyde læring – til at se skolen som en belastning, og en hæmsko for det jeg gerne vil i fritiden.

Jeg savner den Sheila der nød skolen, og det at være fagligt udfordret. Hende der hviler i sig selv. Ikke den Sheila der drukner i lektierne, og tvivler på sig selv.

Jeg ved jo, at det med tiden bliver sværere, jo højere op på karrierestigen man kommer. Men det har i hvert fald noget at gøre med, hvor mange gange jeg er blevet tabt fagligt, og ikke været i stand til at samle mig selv op igen. I dag lærer jeg bedst ved at lytte, så det er sjældent jeg rækker hånden op. Alt sammen fordi, at jeg en dag fik af vide, at det var bedst, hvis jeg bare lod hånden blive nede. Engang var det at prøve, bare ikke godt nok, og det at få hjælp var en by i Rusland.

Jeg har lært at sige til mig selv: Husk nu, at du er god nok. Du gør det så godt du kan. Du kan altid udvikle dig. Der findes ingen dumme spørgsmål. Du er her for at lære, og de er her for at hjælpe.

Jeg tænker tit på, hvordan mit liv mon havde set ud i dag, hvis bare jeg havde sagt ja til at rykke et klassetrin op.

Love,

Sheila

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BACK IN DENMARK