A WOMANS PLEASURE

ET KRONISK SMERTEHELVEDE

6ba46abb-a0e7-420b-b100-a8834a43fa3e

Jeg klamrer mig til bænken, for jeg kunne ikke holde mig oprejst. Jeg kunne ikke være i min krop, og mine luftveje trak sig sammen. Jeg kunne ikke råbe om hjælp, for jeg havde ingen stemme. Der var ingen der ringede 112, trods flere gik forbi. Mine forældre tog ikke telefonen, jeg følte mig svimmel og utrolig slap i kroppen… så sortnede det for mine øjne.

Jeg vågner op med tredjegradsforbrænding creme og isterninger på min krop. Jeg er rød og har nældefeber lignende plamager over det hele. Jeg husker ikke hvordan jeg kom hjem, men jeg ved min lillebror havde hjulpet mig af tøjet. Det var første gang, jeg nogensinde havde et anafylaktisk shock.

Jeg er multiallergiker, og mærker det hver eneste dag. Jeg bliver ofte mødt af sætningen: “Ej det må da være træls! Så kan du da slet ikke spise noget?”

– Jo, det kan jeg. Men jeg skal hele tiden være opmærksom på, hvad jeg spiser. Jeg besøger sygehuset hver 6 uge, i forbindelse med vacciner mod min allergi og skrev tidligere et indlæg, om hvorvidt jeg ikke kunne tillade mig, at være syg på baggrund af mine besøg. For alle der er syge, får fravær. Selv os, der dagligt skal sørge for vores helbred.

Jeg har ikke kunne spille rundbold til børnefødselsdage, eller ligge og nyde vejret, efter der var blevet slået græs. Jeg har måttet spise min grillmad indendørs, og har måtte savle efter den saftige vandmelon, I sætter tænderne i, om sommeren. Jeg kan ikke engang række dig en pose gulerødder, for dem må jeg ikke røre ved.

Ofte må jeg spise lidt mad hjemmefra, før vi tager til konfirmation, fødselsdag eller andet, i tilfælde af, jeg ikke kan tåle maden og sulter. Jeg føler mig ofte pinligt berørt over det, og det er noget jeg skal arbejde med.

Jeg er vant til at læse det med småt på menukortet, eller spørge tjeneren ekstra meget ind. Selv når jeg går i byen, skal jeg være opmærksom på, hvad jeg drikker. Jeg har engang, måtte sende en tjener ud i køkkenet hele TO gange, fordi han serverede en forkert salat. Så begynder man at blive ret irriteret, over den manglende forståelse.

En anden ting er, hvis jeg gør dig (hr. eller fru. tjener) opmærksom på min allergi, betyder det ikke, at i bare kan “fjerne” det fra tallerkenen, eller lave maden oveni ting jeg ikke kan tåle. Det skal slet ikke røre min mad. Jeg vil ikke have salatbar fra Nadias, fordi det hele ligger oveni hinanden. Det samme kan gælde buffet. Måske får det mig til at fremstå krævende, men jeg tror jeg taler på alle allergikers vegne.

Der er krav fra Fødevarestyrelsen om, at alle restauranter SKAL have styr på de 14 mest kendte allergener. Hvis ikke man har det, er man sgu ærlig talt ikke egnet til branchen.

c775ad88-ff10-4b74-b19b-ee3844b046ea

Billedet ovenfor er taget igår aftes efter en lur – det forklare mine sovemærker… Sådan kan det se ud, når man får en allergisk reaktion (beklager det er lidt frastødende). Efter jeg havde spist en pakke kiks, fik jeg brændende udslæt på hånden. Det føltes som tusinde brændenælder. Mit udslæt på benet/foden, kom fra ét bid af en müslibar. Mere skal der ikke til. Jeg måtte bade med en pose på hånden, fordi det var så smertefuldt. Nogen gange føler jeg, at jeg lever i en krop der har forrådt mig.

Min liste med allergier er lang, og jeg vil ikke remse den op i dette indlæg. Har I lyst til at blive klogere på dette, er I velkommen til at smide en besked.

Jeg har kun en ting at sige: Tag alle allergikere fucking alvorlige

Love,

Sheila

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A WOMANS PLEASURE