WATCHES BY CHRISCOPENHAGEN

ÉN TING HAR JEG LÆRT AF LIVET: SORG ER UBÆRLIG

img_6899

Jeg er lige vågnet fra en lur, jeg mest af alt var overbevist om, var umulig at vågne op fra. Jeg har en hovedpine, jeg ikke anede kunne fås, i så slem en grad. Jeg har en trykkende fornemmelse i maven, og kan ikke identificere, om det er tanken om den ophobende vaskstøjsbunke, eller grundet den mavepuster livet gav mig i morges.

Det er gråt udenfor, og vejret er ca. lige så deprimerende, som da jeg startede min morgen ud, med en kold kaffe. En følelse af nederlag, i omkring 10 sekunder – til jeg blev ramt af en endnu værre følelse. Følelsen af, at noget dårligt skulle ske. Hvilket jeg ordret havde sagt til min bedre halvdel, aftenen før, da vi gik i seng.

Jeg sad i skolen, og kunne se, at min telefon blinkede nede i tasken, og mine øjne mødte beskeden om, at min grandtante var blevet indlagt med en blodprop i hjertet i dag. Ikke nok med det, gik min kære farmor bort, sidste torsdag. Det hele ramler sammen.

Jeg holdte vejret for en stund. Hvorfor smager livet pludselig så fucking øv? 

Jeg bliver ved at stille mig selv spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor, hvorfor, hvorfor – hvad har jeg gjort, for at fortjene al’ den dårlige karma. Hvad er den hemmelige løsning på det perfekte liv?

Jeg kan knap beskrive hvor trættene det er, at vågne op med tanken om, at der venter noget dårligt rundt om hjørnet. Dårligere end kold kaffe. Jeg beskylder de højere magter, for ikke at give mig medvind, når jeg rammer en storm. Nærmere en orkan.

Det er sjældent, at jeg har haft så mange nederlag, på så kort tid. At gå med tanken om der sker noget dårligt lige om lidt, har gjort mig opmærksom på, at jeg render rundt med en selvopfyldende profeti, der bekræfter mig i, at det hele nok skal gå galt. Man skal bare strejfe tanken.

tumblr_ov2vbjx8tw1vnxm5yo1_1280

Jeg er gået fra at tage en dag af gangen, til at frygte morgendagen. Mens jeg sidder og skriver det her, skammer jeg mig lidt over, at jeg ikke er stærkere. Men det er jo menneskeligt.

Der skal sgu være plads til de tekster, der gør lidt ondt at sætte ord på. For livet er ikke altid så lyserødt.

Jeg har levet med et tungt læs på skuldrene, siden jeg fik sommerferie og mine forældre blev separeret. Jeg har siden da, haft brug for en timeout. Når man konstant lever i sit hoved, har man brug for at komme væk – væk fra alt det, der gør så fandens ondt. At få samlet sig selv og sine tanker.

Jeg skrev for et par dage siden indlægget: “Husker du, at spørge ind til andre?” – uden at ane, at jeg ville stå i situationen, kort tid efter.

Jeg tror, jeg er kommet til den konklusion, at jeg nok skal klare mig. Jeg har tatoveringen på min højre arm: “This too shall pass” med troen på, at intet dårligt vare ved. Den tro holder jeg fast i.

Jeg tager kampen op. Også selvom, at jeg ikke vinder i dag.

Love,

Sheila

   

2 kommentarer

  • Sheila Voldby

    Hej Charlotte,
    Tusind mange tak for de søde ord, det varmer. Jeg er ked af, at høre det med din mor(godt hun er i bedring) og onkel. Jeg har været sur på livet, på mig selv, og på de nærmeste som bare prøvede at hjælpe mig – alt sammen i afmagt, fordi jeg ikke vidste hvordan jeg ellers skulle tackle det. Men jeg har også lært, at se tingene på en anderledes måde og tror derfor på, at der er en mening med det der sker, og at det i sidste ende kun gør mig stærkere. Tak for din venlighed, det er selvfølgelig lige over <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg synes det er utroligt stærkt, at du deler det herinde. Sidste år oplevede jeg også en enorm sorg. Min mor fik en hjerneblødning og jeg var meget tæt på enden med min mor i mit liv. Fjorten dage efter døde min onkel. Livet er hårdt på den mest bitchy måde, men pludselig kan det hele vende. I dag er min mor frisk igen og næsten uden mén. Held og lykke med det hele; skriv endelig, hvis du får brug for at snakke om det med en komplet fremmed ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WATCHES BY CHRISCOPENHAGEN