HVAD GÅR JEG OG LAVER?

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #9

1

Klokken er lidt for meget over aftensmadstid, og jeg er faktisk slet ikke sulten. Jeg sidder med hovedet begravet ned i kalenderen og tonsvis af mapper og maks krøllede A4-ark. Streger ud og skriver ned. Regnen slår mod ruden, jeg elsker den her udsigt. I dag var jeg ved lægen, imorgen skal jeg på sygehuset. Prik prik prik – it never ends.

Jeg havde haft brug for at starte på en frisk det her år, og det føler jeg at jeg er godt på vej mod – her mellem ferie, frihed, arbejde og skolestart. Der skulle ske noget nyt i mit liv, og som sagt så gjort.

Jeg sidder her og roder med mine planer, som havde jeg voksenlivets ansvar i hælene. Emma lavede havregrød til os i morges inden dagen blev skudt i gang. Det kunne jeg godt leve af.

I dag havde jeg besøg af min veninde Sille til frokost og venindehygge. Det var længe siden sidst, så tiden løb bare afsted. Jeg synes faktisk det er enormt hyggeligt, at have selskab her i lejligheden. Især når man lige skal vænne sig til stilheden – eller lyden af tv-værterne på diverse kanaler. Thank god, at der stadig findes Hammerslag, så kan jeg gå og byde med. Hold Syd her fra Ålleren.

Selvom omgivelserne er nye – føles jeg også som et helt nyt menneske. Det hele er sket gennem et nyt hjem, nyt look og traditioner. Et nyt kapitel, som jeg skrev om: her. Trods den nye Sheila, elsker hun dog stadig pandekager med et hav af sirup, lange gåture med musik, dovne søndage, aktive mandage og at skrive på sin bog.

Min kæreste er i Tyskland, hvor han i hele denne uge, skal springe faldskærm ud fra fly og helikopter i 3000 meters højde. Har man lov at være nervøs herhjemme på sidelinjen? Ja, det tror jeg nok… Militærmænd har en tendens til at leve på kanten nogen gange ♥

Knus, 

Sheila

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVAD GÅR JEG OG LAVER?