JUNGLE FEVER

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #8

giphy

20.56: Jeg vågner til en nyhed om et terrorangreb. Jeg læser om endnu et terrorangreb. Jeg lytter normalt til Spotify, til trods for deres ørehænger reklamer, men jeg er nu mere fan af, at vågne op med The Voice – hvis ikke jeg følte mig som Anne Frank der ihærdigt søgte efter guld i radioen, bare jeg leder efter det modsatte. Sød Musik.

Jeg har fået ondt i ryggen af at sidde, så jeg er hoppet ned på min madras. Kender I det, at man sidder for længe ved spisebordet, og tanken om at ende som Quasimodo for alvor rammer en? Dog er det også lige gået op for mig hvad klokken egentlig er, og jeg er ret forbavset over, hvordan tiden er løbet fra mig. Dagen generelt.

21.31: Her lugter frygtelig meget af brand. Røg. Ikke en særlig tyk røg, men en tåge. Den der ikke svier i øjnene, når du kommer for tæt på, ligesom et bål – eller en skandale. Eller terror. Det slog mig lige, hvor ofte det ord strejfer ens tankegang. Ligemeget hvor meget man forsøger at undgå det.

Det er sgu alvor nu, tænker jeg. Det der med terror. Det er så tæt på, at man mentalt er ved at forberede sig på hvad som helst. Tænk der er visse locations og begivenheder du ikke tør nærme dig, og helt undgår, fordi du er ramt af frygten for terror. Og det er jo dét de vil have. At vi frygter. Det gør mig ked af det.

Det kan være når du sidder i bussen på vej til studie. Henter dit barn i børnehave, handler ind til en lækker aftensmad, har inviteret mor med på shopping eller kæresten på ferie.. Når du cykler ned efter dip til dine chips, skåler med din bedste veninde i champagne for at fejre jeres et-eller-andet. Hvad ved jeg.

Det der skete i Manchester ramte mig. At man ved sine fulde fem, kan dræbe små uskyldige børn, der er kommet for at more sig. For ikke at nævne, at dræbe overhovedet, og være ved bevidsthed mens man gør det. Terror er ren ondskab, og jeg skal lære ikke at lade frygten for dette styre min hverdag. I denne situation gik det ud over en en brændt toast. Men se, angst kan gøre meget ved én. Hvad kan den så ikke gøre, ved en hel befolkning?

Som Ariana Grande sagde, efter hendes koncert og ulykken: “Make love, not war.”

Frygt, er ikke frihed.

Knus,

Sheila

 

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JUNGLE FEVER