BOOTZ FRIDAY! 50% ON MY FAVE STYLES

TOP 10 MEST LÆSTE INDLÆG:

Jeg har blogget siden år 2015. Dermed, har jeg lidt over 2 år og et par måneder i bagagen. Det er altid sjovt, at se tilbage på, hvad man har skrevet, som fangede læsernes opmærksomhed. Nedenfor har jeg samlet 10 af mine mest læste indlæg. Tryk på titlen for at læse mere:

img_0830

1. JEG HAVDE TRUKKET NITTEN
Dette er mit hidtil mest læste indlæg nogensinde. Et indlæg der handler om dengang jeg skulle bo hos en værtsfamilie, hvor det hele gik op af bakke. Hvor alle mine hårdt optjente lommepenge gik til overlevelse, hvor jeg kommunikere med min værtsfamilie gennem en Ipad og var efterladt til mig selv, i en storby på egen hånd, i en alder af 15. En oplevelse, der har gjort mig stærkere, men som i den grad også satte min udholdenhed på prøve, og mine fremtidsplaner på standby.

2. MIT USYNLIGE HANDICAP
Mit andet mest læste indlæg. Dette indlæg er også mit mest personlige, og jeg var flere dage undervejs. Hvor jeg snakker om det at have et “usynligt handicap” og kæmpe hver dag siden skolestart, for så at ende ud med at få hjælp i en alder af 18 år, på gymnasie.

3. MIN ARTIKEL OM BLOGGEN
Sidste år fik jeg en sides artikel, bare om lille mig og bloggen i Nordjyske. Jeg var super beæret, og synes det var rigtig spændende at være med, og, at se hvad folk sagde til dette efterfølgende på godt og ondt.

4. JEG DROPPER UD AF GYMNASIET
Et rigtig populært indlæg, der i den grad satte snakken i gang på gangene. Indlægget var faktisk en aprilsnar, men ikke særlig lang tid efter udgivelsen, droppede jeg rent faktisk ud. Men årsagen var en hel anden…

5. JEG SLAP BILLIGT, TØR DU TAGE CHANCEN?
Indlægget med det grimmeste billede af mig nogensinde, offentliggjort på bloggen. Det omhandler smarte mig, der på en sommerferie, ender med at lægge besøg på hospitalet, hvor INGEN kunne tale engelsk.

6. FOREDRAG OM BLOGGEN
Jeg fik tilbuddet om at holde foredrag på en efterskole. Det var rigtig fedt at prøve, og ikke mindst lærerigt. Et tilbud jeg har fået igen efterfølgende, og som jeg uden tvivl vil takke ja til, uden tøven.

7. ET NYT KAPITEL I MIT LIV
Indlægget her, er skrevet af en identitetsforvirret 18-årig, der dropper ud af én uddannelse og starter på en ny. Nerverne sidder uden på tøjet og det kunne mærkes første skoledag. Det er ret sjovt, at læse hvordan ens tankegang var før man startede, og ikke havde nogen ide om hvad man gik ind til.

8. DET AT HAVE NOGET SAMMEN
Et emne der blev vendt i frikvarteret, ved spisebordet og fredag aften med veninderne. At date gik over til “at have noget” – men hvad betød det helt nøjagtigt?

9. FYRENE SVARER: DET SIGER DINE SKO OM DIG
Det er ved at være en old-school indlæg, ligesom mange af de andre ovennævnte, men stadig et af de 10 mest læste. Her svarer fire friske gutter på diverse spørgsmål om pigers sko vaner. Jeg kunne faktisk godt finde på at lave sådan noget igen, det var super sjovt.

10. OUTFIT BY JAMIE VOLDBY
Dette er navnet på min bror, som var medvirkende i et outfit post. Han er super fotogen, og det er en fest at skyde billeder med ham. Se flere indlæg med Jamie: HER.

Tak fordi I læste med.

Knus, 

Sheila

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOOTZ FRIDAY! 50% ON MY FAVE STYLES