EN SNAK OM AT VÆRE MULTIALLERGIKER

KÆRE CURLING GENERATION

Lugten af pølsehorn fra 7-eleven der blev købt i farten, børn der skriger, en fyr med lidt for højt musik i ørerne, dem der fylder det hele, dem der går til og fra toiletterne flere gange end toget standser, og dem der bare er der. Forældre der diskuterer med deres børn om de skal have sko på eller ej. Forældre der opgiver og løfter barnet ud istedet. Det er beskrivelsen af en togtur fra Århus mod Aalborg.

Jeg sidder en hel time, blandt passagerer, hvis mund var lukket med syv sejl. Min telefon gik død på halvvejen, og hvad gør man så? Nu hvor det ikke er normalt at føre en samtale i dagens Danmark, skal man så stirrer ud af vinduet og have en akavet tankesamtale med ham overfor, om hvorledes gardinet skal være på halv eller lukket?

Lidt for dårligt internet, og lidt for dårlige manér. Vi danskere er simpelthen havnet midt i en generation, hvor kun vore egne bedsteforældre har vores respekt. Hvor det at snakke med hinanden ikke finder sted, hvor vores generation er afhængige af opmærksomhed. Og hvor curlingkulturen for alvor har nået sit gennembrud.

pouncing-panthers-image-4

Du skal ikke diskutere med dit barn om hvem der bestemmer. Nøjj, hvor er der mange børn der bliver båret på hænder og fødder. Børn lever i dag, i en generation, hvor de ikke får lov at tænke selv. Hvor “hygge” er at skændes med sin søster om, hvis tur det er til at have Ipad’en. Jeg har været til fødselsdage, hvor børn ikke kender til Spark til bøtten, eller græsset gror. Da jeg var lille, gik det hele ud på, at bygge huler, klatre i træer og få en forlommer i køen.

Da plagede jeg min mor, om at måtte blive ude og lege i fem minutter mere. I dag ville medierne mene, at vandkamp, og at hoppe på trampolin er livsfarligt. Der er så meget der er farligt i dag. Forældre tager dette til sig, og skærper deres børn’s frihed. Men man lærer kun af sine fejl.

Kært barn har mange navne. Et af dem er Curling.

Teknologien i dag, er en tids -og opmærksomheds stjæler, og vi har opgivet kampen om at lade vores børn prøve selv. Jeg siger ikke, at vi skal gå tilbage til brevduer og hinkesten. Jeg ser bare en stigende tendens, især hos den såkaldte “kærnefamilie”, at det sociale samliv er skærpet. Jeg ser unge mennesker der er stressede, forældre der er pressede og føler livet uoverskueligt. Jeg ser bedsteforældre med julelys i øjnene, når de henter deres børnebørn i SFO’en. De har glædet sig til deres tur. Jeg glæder mig til at opdrage mine børn, en skønne dag. Faktisk skammer jeg mig over forældre generationen i dag.

En skole har indført to ringetider. Når det ringer ind første gang, så skal eleverne gå ind i sin klasse. Anden gang, skal forældrene gå. Tænk det er nødvendigt?

Jeg er blevet spurgt om jeg ikke selv er en del af denne generation. Men jeg tager udgangspunkt i de forældre der er født i slut 80, starten af 90’erne. De børn fra denne generation er jo opdraget anderledes end jeg er.

Jeg er så taknemmelig for, at behovet for mobiltelefoner, for alvor tog til, efter jeg ramte mellemtrinet. For hvor ville jeg.. undskyld mit sprog, fandme fortryde det noget så gevaldigt, hvis min opmærksomhed var rettet mod min telefon, og ikke min kære Olde, da hun var her.

Tænk nu over det.

Love S

2 kommentarer

  • Sheila Voldby

    Mange tak skal du have! Det har du også helt ret i.. Det er bare sjovt, at tage op, det kan til tider være helt overvældende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt indlæg! Jeg er så enig. Tror bare desværre, det er svært at vende.Jeg mener, selvom vi tænker over det, så bruger vi to jo fx også teknologi, internet osv hver dag i mængder, der ville være helt uforståelige bare for 10 år siden…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN SNAK OM AT VÆRE MULTIALLERGIKER