FRESH AND HEALTHY LOOK

EN SNAK OM AT VÆRE MULTIALLERGIKER

giphy-1

Sooo… hello guys.
For lige at vende tilbage til det med allergi, så kan man jo ikke ligefrem sige, at jeg har vundet stort i genpuljen. Eftersom jeg lovede at fortælle lidt mere og præcist, om det at være “multiallergiker” og konsekvenserne af denne kroniske sygdom, så får I den lige nu. I pap.

Jeg har lige siden jeg kan huske, haft høfeber. Jeg havde høfeber i så slem en grad, at jeg ikke kunne have idræt ude med skolen. jeg har aldrig nydt rundbold til diverse børnefødselsdage. Jeg kunne ikke ligge ude og nyde det gode sommervejr to dage efter der var blevet slået græs, og jeg har tit måtte gå ind og spise min koldskål, eller grillmad da pollentallene var for høje.

Da jeg fik tilbudt en tre-årig vaccine mod dette, takkede mig og mine forældre uden tøven ja – i håbet om at det skulle blive bedre. I takt med min høfeber gik den rigtige vej, kom der noget andet snigende. Nemlig mere allergi.

Jeg blev med tiden allergisk overfor nødder, melon, mango, tomater, gulerødder, pære, ananas og sennep. Af drikkevarer tåler jeg ikke øl, da der er humle i, og nogle andre former for alkohol. Det betyder, at jeg må tjekke menukortet en ekstra gang før jeg bestiller. Og jeg er vant til at lægge øre til: “Ej hvor må det være træls, at du skal tænke sådan over hvad du spiser.

Og sker det, at jeg ved et uheld kommer til at spise noget jeg ikke tåler, eller at min forespørgsel hos tjeneren ikke fes ind – reagerer min krop ved diverse symptomer: åndenød, udslæt på mine arme(nældefeber) – stoppet næse og kløen ved øjnene. Jeg har dog rørt noget og fået nældefeber af det, men jeg husker ikke hvad, jeg ved bare, at muligheden er der.

De her reaktioner, kan belaste min krop så meget, at jeg besvimer. Jeg har været udsat for få allergiske reaktioner, nogle slemmere end andre. Men ét allergisk shock (også kaldt “anafylaktisk chok”). Kort beskrevet: blodtrykket falder, samtidig med at luftvejene trækker sig sammen, og nældefeberen spreder sig på kroppen. Dette er en reaktion man kan dø af, og jeg husker stadig meget lidt fra dengang det skete, da jeg fik et blackout. Jeg skulle smøres ind i tredjegradsforbrændings creme, og køles ned af isterninger.

Dette indlæg lyder måske mest af alt som et medlidenheds skub, men det er slet ikke min hensigt. Jeg vil som Cathrine (carlecarle.dk), gerne tages ALVORLIGT. Som hun selv nævner i et indlæg, og jeg kunne ikke sige det bedre selv: så er den værst tænkelige konsekvens et hjertestop.

Love S

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FRESH AND HEALTHY LOOK