OUTFIT OF THE DAY

THIS DAY, THIS MOMENT, NOW #3

Jeg vågnede op hammer forvirret, med følelsen af, at nogen stirrede på mig og det var ikke helt forkert. Min mor stod bøjet ind over sengen og så meget forvirret ud. Det samme gjorde jeg. Jeg var faldet i søvn oven i mine lektier, faktisk i en siddende-position. Jeg åbnede mine trætte øjne og smed computeren til side.

tumblr_ogym5ulwzn1uv8cbxo1_500

I skrivende stund står jeg med en føntørre i den ene hånd og mobilen i den anden. Min mor kommer i spøgelses bevægelse snigende forbi mit værelse og siger “du går også alt, alt for sent i seng Sheila.” For ikke at lyde som om, at jeg ikke har styr på modsvaret, skulle jeg ikke være for længe om at komme på noget. Jeg kigger stadig ned i mobilen, mens jeg siger, at det er fordi, jeg har så mange lektier, at det ofte bliver sent.

Jeg kan ud af øjenkrogen se på hendes ansigt, at hun har kringlet den. Det er ikke lektierne. Det er alt andet end lektierne. Jeg har det bare på den måde, at om natten, dér koncentrere jeg mig bedst. Det er som om, at mit ambitionsniveau tager et helt andet niveau og mine kreative sider for alvor kommer til udtryk.

Klokken er 22.20. Jeg går og leder efter noget muligt nattøj. Allerhelst ville jeg hoppe i en lækker silkeblød top og et par shorts. Jeg ejer ikke rigtig nogle natbukser, men har heller ikke lyst til at vise mine blege stænger frem. Plus, at det i forvejen er for koldt. Dog har Danmarks varmegrader jagtet kulden på flugt, her i december. Jeg klager ikke, tænker jeg mens jeg vender hovedet for at kigge på vinduet. I vinduet kan jeg se dråber fra smeltet is løbe ned mod tagrenden. Jeg får kuldegysninger, og glæder mig nu til, at byde sommeren velkommen igen.

Det bliver til en oversize trøje, et par strikket strømper og en cardigan. Klokken er netop slået 22.28 og jeg er hoppet ind under dynen. Jeg skulle have set serie i dag. Men jeg faldt i søvn, og dermed blev min tidsplan helt fucket up, og nu kan jeg slet ikke tænke rationelt.

Jeg kan godt mærke at jeg er træt. Og min samvittighed siger at jeg skal gå i seng. Men der er jo mere at lave? selvom samtlige af mine sensoriske apparater desperat forsøger at pumpe mig med fornuft, rationalitet og perspektiv – så lytter jeg ikke til den gode engel på min ene skulder. Men den onde, der fortæller mig at jeg kan sove når jeg bliver gammel. Sagt mens jeg får et billede af min mor der skærer ansigt til denne udtalelse.

Det her indlæg bliver forholdsvis langt. Jeg gider ikke selv at læse alt for lange indlæg. Men jeg kan godt blive grebet, og så bliver jeg jo nødt til at læse resten. Det der kører oppe i mit hoved nu, er bekymringer. Jeg rejser mig fra sengen for at finde mit kinder chokolade, men glemte at xhenete spiste det i weekenden. Jeg smider mig under dynen igen. Bekymringer. Der kom vi fra. Jo.. ser du, disse bekymringer er nødvendige at “bekymre” sig om. Har jeg mange bekymringer, må jeg brainstorme og tage én ting af gangen. Men det bliver til en shitstorm på bloggen, uden handlinger.

Mens Tv2 værterne retter på deres slips, og øver deres medfølelses grimasser, og vrider deres kloge hjerner med hvad der monstro skulle være bekymrende nyheder, som kan udfylde 24 timers over-bekymring – finder jeg mine bekymringer endnu værre. En bekymring, der falder sammen under sin egen vægt og dækker min hjerne i en værre myrekrig, som på tv.

Klokken er slået 22.50, og nu har jeg netop sat alarm til imorgen 6.10. Nu er det på tide at få et par timer på øjet, så jeg kan være frisk, før det går løs igen. Hov. Kom det fra mig af?

Love S

Ingen kommentarer endnu

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT OF THE DAY