A LITTLE HAIR TALK

DU KAN IKKE TILLADE DIG AT VÆRE SYG

15058743_10208523445147230_191819732_n

I dag, er en af de der spark-mig-i-hovedet-mandage. Jeg har forsøgt at holde humøret højt med at finde de mest festlige numre frem på mobilen, presset et par høretelefoner ind i mine ører, gået catwalk ned ad bredgade og drømt mig langt langt væk. 

Langt væk fra notesbøger, et kamera der skal lades op, holdt mig fra ikke at tjekke bloggen hver time, for at skabe et indlægsmassakre, men det holdt ikke. Mit outfit er i top, men jeg orker ikke at få taget billeder. Som jeg ikke orkede at smøre madpakke i morges. Som jeg ikke orker flere dumme kommentarer der vedrører mine lægebesøg.

Jeg har fået af vide på skolen, at lærerne er bange for om jeg laver noget andet på min computer end noget fagligt? eftersom de fandt ud af jeg havde en blog, er de ekstra obs på hvad der netop foregår på min computer i timerne – ikke fordi jeg er den eneste der har computer med i skole jo.

Jeg skulle til en samtale med hensyn til fravær der blandt andet skyldes dette:
kørekort i starten af skoleåret, vitamin stik hver anden -til tredje måned (modtager B12 vitamin i form af stik, da min krop ikke selv kan optage det). Sygehusbesøg hver 6 uge (da jeg er multiallergiker) + en allergisk reaktion og en sygedag. Alt sammen livsnødvendigt, mere eller mindre.

Kvinden jeg talte med, sagde således hvis ikke det bliver bedre fra i dag af Sheila.. Så må vi jo finde ud af, hvordan vi så kan få dig i skole. og spurgte dumt, om jeg kunne skære ned på mine lægebesøg. Derudover sagde hun, at på grund af de her dage jeg har sat af til sygehus mm, så kan jeg ikke tillade mig at være syg. Jeg kan simpelthen ikke få influenza og blive hjemme, for så mødes vi nok til en hyggelig snak igen, fordi det andet er fravær nok i sig selv. Jeg har al’ min fulde ret til at være syg og gå på sygehuset.

Jeg brød mig slet ikke om, at hun fik det til at lyde som et problem. Jeg koger lidt indeni, for havde jeg slet ikke fået den her hjælp til mit helbred, så havde jeg da haft langt mere fravær. Man siger jo heller ikke (groft sagt), til en kræftpatient, at hun må hellere stoppe med kemo, ellers går det ud over hendes fravær?

Jeg har altid haft det stramt med, at skolen går så meget op i det. Ikke engang en lægeerklæring er nok. Helt tilbage fra, da jeg gik på Brønderslev STX sidste år, kom jeg tilbage til en advarsel, efter DENNE oplevelse. Og det gør mig faktisk enormt ked af det.. til tider lidt vred. For hvad fanden skal jeg gøre? Jeg har jo ikke selv valgt det.

Jeg kunne se, at det var et problem hvis jeg rent faktisk ikke gad skolen. Men jeg laver mine ting og har 0% skriftligt fravær, og jeg elsker at være der. Det andet burde ikke være en plage, når det er så hammer vigtigt for mig. Det hænger over mig som en sort sky, og jeg skal jo ikke have dårlig samvittighed over at tage på sygehuset.

En venlig læser, der vil samle min kæbe op fra gulvet?

Love S

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A LITTLE HAIR TALK