OUTFIT

NÅR GODT IKKE ER GODT NOK

15033778_10208434805811302_1163974516_n

Det er ved at være hen på aftenen.. Jeg er knap nok lige blevet færdig med en aflevering, før jeg finder en ny opgave. Den kan vente, siger jeg til mig selv. Jeg kalder det at “halte” gennem tingene, som jeg gør for tiden. Jeg føler ikke, at jeg har tid til de ting jeg gerne vil.

Jeg får tit af vide, at jeg har al’ den tid i verden og at jeg gør det “godt.” Så godt jeg nu kan. Sandheden er bare, at det ikke er godt nok. Jeg føler, at jeg trænger mig selv op i en krog.

Overskriften siger nok sig selv. Jeg stiller store krav til skolen, lige så stort et krav stiller jeg til bloggen. Det tager bare alt den tid jeg nu har, og det dræber mig lidt, at jeg gerne vil gøre begge dele til en succes.

Vi fik vores første termins karakter i dag. Jeg er tilfreds. Trods vi lige er startet og niveauet er højt, så er jeg tilfreds. Men jeg fik af vide, at jeg skulle slappe mere af uden for skolen. Er det ikke bare fedt, hvis man har succes ved siden af ens studie? og kunne klare begge dele til et tilfredsstillende niveau? I min verden er der ikke noget værre end at gøre noget halvt eller sløse igennem tingene.

Jeg har været en smule følelses forvirret de sidste par dage. Det har været et par vildt stramme uger, og jeg har haft rygende travlt. Faktisk har der ikke været en eneste weekend siden ferien, hvor jeg ingen planer har haft. Nøjj, hvor ville jeg give min højre arm for en søndag på sofaen med serier, men jeg er så dårlig til at prioritere.

Jeg har tænkt mig at lave en stor kalender, hvorpå jeg skriver ned i detaljer hvordan jeg skal fordele mine arbejdsopgaver- med tidspunkt på og det hele. Det er ikke en vildt sund tilstand, at have det sådan her.

Jeg er ret sikker på jeg ikke er den eneste. Jeg er meget perfektionistisk, hvis det ikke skulle være kommet jer for øre. Jeg skulle bare lige ud med det, bare så i ved – at hvis bloggen står stille, så gør skolen i hvert fald ikke.

Rigtig god aften til jer.

Love S

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT