THIS DAY, THIS MOMENT, NOW

“The world is so beautiful. People nowadays forget to stop and appreciate what the world give us. That’s something that should be fixed. People need to notice.”

you-walking

Jeg tager et skridt mere. Og et skridt til. Jeg hører nærmest ikke bilernes susen i mine ører, da London Grammar overdøver støjen udefra. Folk har travlt. Hele byen har travlt. Skolebørn og forældre har travlt. Vi har travlt. Jeg krydser fodgængerfeltet og lander sikkert, på det næste fortov.

Jeg trasker afsted, mens jeg skriver dette indlæg. Forbi de store gader. Forbi de små gader. Ned gennem boulevarden, rundt om hjørnet mod cafeerne og ned på havnen, hvor jeg planter mig på en bænk. Og her gik det op for mig..

Bybilledets bænke står jo tomme. Så ligegyldige og så efterladte, at de nærmest ruster. Slap af, var det første ord der kom til mig. Hvorfor slapper de ikke af.

Jeg ved ikke hvorfor det slog mig, måske er det et behov jeg har for at minde jer om, at hey jeg kan godt finde ud af, at slappe af hist og her. Fænomenet, at slappe af er bare en sætning uden betydning.

Hvornår sætter vi os for alvor ned i stuerne, på værelserne, på arbejdet og slapper af? For nogle er det, at slappe af bare at tage i byen med vennerne og hygge sig. For forældre kan det være en børnefri weekend, med deres fælles yndlings slik. For en teenager kan det være.. at smide mobilen fra sig en stund, og pakke sig godt ind i dynen til sin yndlingsserie. For mig er det, at kunne slappe af efter en deadline er overstået, en eksamen eller en presset uge.

Jeg burde lave en hviledag i ugen.. En hviledag.. mumler jeg, mens jeg letter røven fra bænken og trasker videre.

Sikke en højhellig tirsdag. Den anden mandag i ugen. En tirsdag der på Sheilas kalender var dedikeret til arbejde, lektier og alt det i nu kender. Men tog en helt anden drejning.

Jeg har brug for at slappe af. Trods skole, lektier, arbejde, blog og familie og venner også skal passes – så er det, det eneste jeg har brug for. Jeg tror aldrig jeg føler mig helt afslappet. Jeg har sjældent aflyst et ærinde, for at gøre noget for mig selv i stedet. Jeg har på en eller anden måde vænnet mig til at være stresset, nogle dage mere end andre. Det kommer snigende på nøjagtigt samme tid som alarmen ringer om morgenen, til jeg lukker øjnene om aftenen.

Det er ikke dine omgivelser der gør dig stresset. Jeg tror inderst inde det er dig selv, og du er den eneste der kan kontrollere det.

Jeg er lige standset brat udenfor min hoveddør, idet jeg poster dette indlæg til jer. Min såkaldte “inspirational walks i har fulgt gennem hver linje, er skrevet ud fra mine tanker. Og sikke mange tanker jeg gør mig, sikke mange ideer jeg skaber og hvor meget inspiration jeg kan få fra bare mine omgivelser.

Mere af det tak.

Love S

MIT USYNLIGE HANDICAP

 Nu smider jeg efterhånden personlige indlæg ud til højre og venstre. Men det her er nok det mest personlige indlæg, jeg hidtil har skrevet. Det er på tide, at jeg står frem med en lille historie, da jeg er rigtig træt af at skulle holde det for mig selv. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste sjæl derude, der brænder inde med dette.

tomcollage

Jeg kan lige så godt afsløre pointen fra starten af. Jeg fik for nylig konstateret dyskalkuli (talblindhed). I en alder af atten år, en million matematiktimer og spildte tårer senere. Jeg er en af de få danskere, der lider af dyskalkuli (1-6 procent af befolkningen) – det betyder simpelt, at jeg ikke er den skarpeste kniv i skuffen til det med tal og regning. Jeg blev tilbudt at få en test af min matematiklærer på min nuværende uddannelse (stx), hvor jeg uden tøven takkede ja.

Jeg har mest af alt følt mig dum. Fordi jeg ikke forstod stoffet. Jeg føler, at det er ydmygende, at jeg ikke kan det som alle andre kan. Jeg har i al’ den tid, haft brug for en hjælpende hånd – og det har jeg forsøgt at få siden folkeskolen, dog uden held. Jeg har i stedet skulle lægge øre til, at jeg bare var doven og skulle tage mig sammen eller, at jeg ikke læste nok på lektierne.. Det gjorde, at jeg følte det var håbløst, så i en periode gav jeg bare op. Jeg bad og håbede på en form for støtte eller hjælp, men der var ingen hjælp at hente.

Til matematik-terminsprøven i 8 klasse, blev vi placeret i en stor hal ved hvert vores bord. Jeg kunne se, at de andre bare tastede på liv og løs, og jeg kunne ikke engang komme i gang. Der fik jeg et angstanfald og blev så dårlig, at jeg måtte tage hjem. Matematikprøver/tests, matematiklege og andet gøgl, var til stor underholdning for mange i klassen, men ren tortur for mig.

Jeg er ikke pinlig berørt over det, men faktisk rigtig lettet over det. Nu har jeg en forklaring på, hvorfor jeg har kæmpet en sådan ulige kamp, som jeg har. Min klasse tog pænt imod “nyheden” – jeg ville mest af alt bare gøre dem opmærksomme på det, ikke fordi de skal “tage hensyn til mig”, men netop fordi det at være dårlig til noget, ikke skal være et tabu.

Det gør mig irriteret, at man skal kæmpe i så lang tid, før man kan få hjælp. Jeg klapper i mine små hænder af lykke, fordi jeg nu har fået det. Jeg synes SLET ikke, at der på nogen måde er nok fokus på dette. Jeg ved, at lærere og forældre, har svært ved at skelne mellem det, “at være dårlig til matematik” og at være talblind. Ordblindhed er 20 år foran talblindhed, og det er svært at få kvalificeret hjælp. Den nye skolereform gør så, at man bliver testet i fjerde klasse. Hurra for det!

Jeg vil ikke sige, at diagnosen har åbnet flere døre for mig i fremtiden. Det har ikke gjort mig en tjeneste. Jeg ville give min højre arm for at kunne det. Jeg synes naturvidenskabelige fag er de mest spændende på skoleskemaet, men det er også dem, jeg ikke forstår. Så er der så meget andet jeg er knivskarp til og det må jeg bare indse. De muligheder jeg har dér, vil jeg ikke lade glide mellem fingrene på mig.

img_8683

Det her betyder ikke, at det her er en stopklods for hvad jeg vil i fremtiden. Jeg har stadig høje ambitioner med mit liv, jeg har mål og store tanker/drømme. Det ville ikke bremse mig for at arbejde i en større virksomhed, eller på bloggen. Jeg kan få professionelle til at hjælpe mig igennem. Jeg har en familie og nogle gode venner der støtter mig. Og jeg er allerede nået langt. Jeg kunne aldrig finde på, at lade mig slå ud af den her grund. Jeg vil ikke ses som “pigen der er talblind” men som min søde veninde sagde: “pigen med et enormt stort talent og kreativt sind.”

Tak, fordi i læste med!

Love S

DU KAN IKKE TILLADE DIG AT VÆRE SYG

15058743_10208523445147230_191819732_n

I dag, er en af de der spark-mig-i-hovedet-mandage. Jeg har forsøgt at holde humøret højt med at finde de mest festlige numre frem på mobilen, presset et par høretelefoner ind i mine ører, gået catwalk ned ad bredgade og drømt mig langt langt væk. 

Langt væk fra notesbøger, et kamera der skal lades op, holdt mig fra ikke at tjekke bloggen hver time, for at skabe et indlægsmassakre, men det holdt ikke. Mit outfit er i top, men jeg orker ikke at få taget billeder. Som jeg ikke orkede at smøre madpakke i morges. Som jeg ikke orker flere dumme kommentarer der vedrører mine lægebesøg.

Jeg har fået af vide på skolen, at lærerne er bange for om jeg laver noget andet på min computer end noget fagligt? eftersom de fandt ud af jeg havde en blog, er de ekstra obs på hvad der netop foregår på min computer i timerne – ikke fordi jeg er den eneste der har computer med i skole jo.

Jeg skulle til en samtale med hensyn til fravær der blandt andet skyldes dette:
kørekort i starten af skoleåret, vitamin stik hver anden -til tredje måned (modtager B12 vitamin i form af stik, da min krop ikke selv kan optage det). Sygehusbesøg hver 6 uge (da jeg er multiallergiker) + en allergisk reaktion og en sygedag. Alt sammen livsnødvendigt, mere eller mindre.

Kvinden jeg talte med, sagde således hvis ikke det bliver bedre fra i dag af Sheila.. Så må vi jo finde ud af, hvordan vi så kan få dig i skole. og spurgte dumt, om jeg kunne skære ned på mine lægebesøg. Derudover sagde hun, at på grund af de her dage jeg har sat af til sygehus mm, så kan jeg ikke tillade mig at være syg. Jeg kan simpelthen ikke få influenza og blive hjemme, for så mødes vi nok til en hyggelig snak igen, fordi det andet er fravær nok i sig selv. Jeg har al’ min fulde ret til at være syg og gå på sygehuset.

Jeg brød mig slet ikke om, at hun fik det til at lyde som et problem. Jeg koger lidt indeni, for havde jeg slet ikke fået den her hjælp til mit helbred, så havde jeg da haft langt mere fravær. Man siger jo heller ikke (groft sagt), til en kræftpatient, at hun må hellere stoppe med kemo, ellers går det ud over hendes fravær?

Jeg har altid haft det stramt med, at skolen går så meget op i det. Ikke engang en lægeerklæring er nok. Helt tilbage fra, da jeg gik på Brønderslev STX sidste år, kom jeg tilbage til en advarsel, efter DENNE oplevelse. Og det gør mig faktisk enormt ked af det.. til tider lidt vred. For hvad fanden skal jeg gøre? Jeg har jo ikke selv valgt det.

Jeg kunne se, at det var et problem hvis jeg rent faktisk ikke gad skolen. Men jeg laver mine ting og har 0% skriftligt fravær, og jeg elsker at være der. Det andet burde ikke være en plage, når det er så hammer vigtigt for mig. Det hænger over mig som en sort sky, og jeg skal jo ikke have dårlig samvittighed over at tage på sygehuset.

En venlig læser, der vil samle min kæbe op fra gulvet?

Love S

VALENTIN BRANDS //VIP EVENT

1

Igår aftes var jeg inviteret til et eksklusivt VIP blogger event, hos VALENTIN BRANDS, med Asight.

2 3

Vi blev budt velkommen og fik en spændende tale om VALENTIN BRANDS koncept, der indgår hverdagsluksus på højt plan og et enkelt design.

4
Deres showroom er fyldt til randen med super fede mærker, især en del tøj til mænd. Men på sigt, vil der komme mere til kvinder. Udover deres flotte tøj, har de også fine møbler.

5-2
Find den: HER

5 6
6

Det var umuligt for mig og Charlotte Caroline, at få taget et godt billede.. Vi havde travlt med at grine, primært over højdeforskellen på billederne haha. Jeg tror man skulle have været der!!

7

Jeg var til eventet, iført min yndlings blazer fra Paris, med skjorten fra H&M. Nederdel fra Monki, med bæltet fra Moschino. Og mine fine sko fra Zara og taske fra LV.

Jeg takker Valentin Brands og Asight, for et super hyggeligt event, fyldt med søde bloggere og god vin. Jeg fulgtes med min veninde Xhenete, til eventet.

Husk deres showroom, holder åbent hver onsdag fra 15.00-17.00.  

Husk at følge med på min Instagram @sheilavoldby, hvor der også bliver smidt billeder op + snapchat @sheilavoldby hvor du altid kan følge med!

Love S

 

 

IT’S COLD OUTSIDE

1 2 3 4 5

Hej sweeties. Så blev det torsdag og i dette outfit. er jeg trukket i min lækre og varme jakke (et af mine yndlings genbrugsfund) og mine fine nye shorts fra Mango, jeg købte i Hamborg.

Jeg skal lige vænne mig til at det er så koldt når man er ude, for jeg har endnu ikke en hue eller et ordentligt halstørklæde til den kommende vinter. End ikke et par vanter..

Hvis i har et fedt sæt, der både inkluderer halstørklæde, hue og vanter må I meget gerne linke til det i kommentaren. Ellers må I have en rigtig god lille fredag!

Love S

WEEKEND GETAWAY

1 2 3

Hey boys n’girls. Så er jeg på vej til Hamburg, hvor jeg skal tilbringe en hel weekend med min barndomsveninde Sofie, hvilket jeg har set rigtig meget frem til. Derudover skal vi fejre hendes fødselsdag, og jeg glæder mig både til at se hende og hendes skønne familie igen.

Jeg havde efter min sidste oplevelse i Hamburg, aftalt med Sofie, at vi måtte en tur dertil for at “genopleve” den fantastiske storby én gang for alle, på baggrund af den træls oplevelse jeg havde haft. I kan læse om den her.

Nøøjj, hvor jeg glæder mig! I må også have en god weekend.

 

Love S

 

PERNILLE TEISBÆK x OH! KOPENHAGEN FUR

pernille-teisbaek-oh-by-kopenhagen-furBillede fra Elle Magazine

Hey girls! Har i set den nye pels, designet af stilikon -og blogger Pernille Teisbæk, i samarbejde med Kopenhagen Fur? Den er bare SÅ fin, også i den flotte populære karamel farve.

Pernille har udtalt til ELLE: “Jeg har længe været på jagt efter den perfekte pels, og efter et gensyn med filmen The Royal Tenenbaums blev jeg inspireret til den pels jeg længe havde drømt om i den blødeste og dejligste varme karamelfarve”.

Læs mere: her.

Love S