LA VIE EN ROSE

“DET KAN DU BARE IKKE”

tumblr_o0woq9R8zW1ql5yr7o1_500

Det giver en forstyrret selvopfattelse, at tro du bare kan komme sovende til succes. Jeg har tit tænkt på hvad der egentlig ligger bag disse “jeg-bliver-aldrig-til-noget-tanker.” For alt alt for tit, har jeg taget mig selv i næsten at give op på bloggen. Gør jeg nu det her godt nok? For jeg har også fået af vide, at “det kan du bare ikke.” Men det her. Det interessere mig så sindssygt meget. Det former og udvikler mig, og det er kun det, det hele handler om. Igår aftes, da jeg faktisk (ironisk nok), sad og så en serie, kom til at tænke på dette scenarie i netop mit liv.

Der skal MEGET mere til, før at jeg går ud og smider alt hvad jeg har i hænderne og dropper bloggen fordi I ikke kan se det her for jer. Dét handler om gåpåmod fra min side af. Hvis jeg snakker om et projekt, så skal det nok lykkedes. ordene “jeg kan ikke” – er indstillet fra dags dato.

Det tog mig ét år, at indse hvor elendigt jeg passer ind i Brønderslev. Jeg tillader mig at mene, at jeg ikke er alene med den utilfredshed. Jeg har altid ønsket noget større, med viljen til at gøre det. Jeg er træt af, at bruge kolossale mængder energi på at tage det til mig jeg netop får af vide: At jeg ikke kan.

Som blandt andet:
Du kan ikke være blogger, når du bor i en lille by, som ingen kender”

Hmm. Tjoe. Narh. Sådan lyder mine svar på disse spørgsmål. Kan man så heller ikke spise Chinabox hvis ikke man er kineser? Og kan man ikke lære fransk hvis ikke man er fra Frankrig? Jeg hører fra den ene og den anden side af, at jeg ikke kan blogge hvis jeg kommer fra en lille by – for så bliver man nemlig ikke set. Kan man nu ikke bo i en lille by og være blogger? Er København det eneste rigtige? HVEM bestemmer det? At bo i en by som Brønderslev, kan godt være ret så stramt, for en pige som jeg der hungrer efter noget andet, da jeg slet ikke synes det er stort nok til mig.

Jeg glæder mig til den dag jeg når dertil, hvor jeg kan sidde og prale ved vores køkkenbordssamtaler, drømme om en større lejlighed og en ny bil. Jeg er godt træt af lugten af bøf med løg fra ældreboligerne omme bagved os. Brønderslev ligner sig selv, det har det gjort siden jeg gik med benvarmere og hørte Avril Lavigne.

Der er ingen der bestemmer hvad jeg “bare kan” og ikke kan. For jeg er god til det jeg laver, og det vil jeg fortsætte med. Kys til jer og god onsdag!

Over and out

Love S

   

2 kommentarer

  • Sheila Voldby

    Mange tak! Jeg har heller ikke tænkt mig at stoppe. Hvor er du sød! Fin blog du også har dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • godt skrevet smukke, jeg er så enig! bliv ved med at kæmpe for det du drømmer om og lad ikke nogen fortælle dig at du ikke kan – for det kan du!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LA VIE EN ROSE