WEDNESDAY INSPO

ER VI DANSKERE KOLDE?

bus_pic

For et stykke tid siden, kom jeg til at snakke med en udvekslingsstudent, der bor i Danmark. Hun havde et indtryk af, at danskere ikke var decideret ”snobbede” men lidt kolde. Forstået på den måde, at vi måler folk og dømmer. Og det gjorde mig faktisk lidt pinligt berørt, for jeg har selv tænkt meget på det og jeg synes faktisk ikke det er helt ved siden af, disse fordomme, denne tankegang. Vi er svære at “komme ind på“.

Vi danskere bliver ikke mødt af et ”hej”, fra den fremmede person vi sætter os ved siden af i bussen/toget. De fleste mennesker har to sider af sig selv, såkaldte facader. Vi virker reserverede, dovne, uhøflige, usofistikerede og ulydige, trods det måske ikke er vores intentioner. Nu må i ikke misforstå mig, for det er ikke ment spor bedrevidende om danskere eller vores væremåde, for jeg er jo selv en del af det og jeg har ingen ide om hvad folk tænker når de møder mig.

Danmark er delt op – lige fra store til små kulturer. Ghettoer til villakvarterer. Vi danskere smider vores ældre på plejehjem til fremmede, udlændinge tager dem ind i deres hjem.

De fleste har nok prøvet at være på ferie i udlandet og opleve nogen hilse med et kys på hver kind, det er nærkontakt og næstekærlighed, noget man sætter stor pris på i udlandet, som vi måske mangler lidt af i dk.. man går meget op i at være høflige. Dog, kan det virker grænseoverskridene, for os der ikke er vant til det.

Har du sat dig ind på en vandpibe cafe og set hvordan folk hilser på hinanden, selv dem de ikke kender? Det har jeg, og det er nærmest et chok for nogle, netop fordi det ikke er ret dansk at te’ sig på den måde. Jeg har aldrig oplevet en flok fremmede komme hen og hilse på, inde på Cafe Vi2, når de sætter sig ved siden af en. Det er en dårlig sammenligning, det ved jeg. Men det er bare pointen i det hele taget.

Jeg tror ikke jeg ville kalde os snobbede eller uhøflige, det er for meget sagt. Anderledes, er måske et bedre ord, for hvordan vi ter os i Danmark, i forhold til i udlandet. Er vi kolde og svære at komme ind på, os danskere? Hvad siger i?

Love S

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEDNESDAY INSPO