WHITE ON WHITE

1-vert
Photos by: Emma DS

Bluse: VILA /Shorts: Vero Moda /Sko: Asos /Armbånd: Gade&Juul /Ring: ukendt / Taske: Céline. 

Igår var der super lækkert vejr og derfor tog mig og min veninde på skovtur og hyggede os på i naturen, som jeg gør alt for sjældent. Selvfølgelig var der også plads til et par outfit billeder. Hvidt sommer outfit og lidt casual. Super skønt og passede perfekt til vejret igår.

Jeg får ikke postet så meget her for tiden, da jeg har meget travlt med skole. Det hele er stadig meget nyt for mig, så jeg har meget at se til. Håber i hygger derude 🙂

Love S

JEG HAVDE TRUKKET NITTEN

03

Jeg har en oplevelse jeg gerne vil dele med jer. Jeg har holdt det meget inde, da det er et meget følsomt emne, som jeg til tider kan have rigtig svært ved at snakke om. Det har taget på mig som person, og i den grad også på mine fremtidsplaner. Men det har udviklet mig. Jeg omtaler pigen jeg bor hos, som Tyskeren, i det her forholdsvise lange indlæg.

Jeg forbeholder mig retten til ikke at nævne navne, da jeg ikke vil udstille nogen.

I November 2013 var jeg en af de ”heldige” der deltog i det her EU-støttet Comenius-projekt med titlen: ”The Comenius Youth Games: empowering healthy living through sports science”. Samarbejdet var med Gymnasiet Wentorf i Hamburg.

 Jeg blev tildelt en værts familie jeg skulle bo hos. Jeg skulle kommunikere lidt med dem inden besøget, derfor skrev jeg og sendte billeder til hende. De virkede efter indtryk meget søde, og moren fik også skrevet lidt med min mor. Dog sendte de ingen billeder. Jeg skulle bo ved en pige på 12-13 år, af hvad jeg husker. Jeg var selv 15 på det tidspunkt.

Jeg blev modtaget med kram og et flot skilt med mit navn på. Vi kom hjem og jeg fik af vide hvor mit værelse var. Derefter gik de deres vej, lukkede døren og sagde noget ala et hurtigt godnat.. Der stod jeg i min jakke og støvler, med min kuffert og vidste ikke helt hvor jeg skulle placere mig. Da hun umiddelbart ikke kom tilbage fandt jeg frem til et soveværelse, og kunne se hun var faldet i søvn inde hos hendes forældre.

Jeg havde mange spørgsmål, men måtte derfor bare pakke ud og regnede med jeg skulle sove i den køjeseng det stod på værelset. Jeg lagde mig derop og kunne mærke noget hårdt under puden. En  æske smeltet chokolade var lagt under den. Jeg havde ikke fået nogen yderligere informationer, så jeg anede ikke hvornår jeg skulle stå op, derfor satte jeg alarm til lidt over 6. Og stod umiddelbart op 2 timer før dem. Der var et stort vindue på værelset og det lyste ind, da det lagen der hang som gardin ikke kunne dække.

Tyskeren var ikke særlig god til engelsk og brugte derfor sin iPad til at kommunikere med mig. Jeg brugte derimod det tyske jeg nu kunne i 8 klasse og mit engelsk. Næste morgen ringer min alarm så højt at jeg får sådan et chok at jeg slår hovedet lige op i loftet, da køjen er så tæt på. Jeg ville ikke vække familien, så ville ned af stigen for at slå den fra. Jeg finder så ud af, at stigen ikke sidder fast til gulvet, så når jeg kravler ned, løfter den sig nærmest.  Senere – da vi bliver kørt til skole, er der ingen sele, men det mener de ikke er nødvendigt da turen til skolen er meget kort (hvilket den ikke var).

Jeg bliver taget godt imod i hendes klasselærer, men kan ikke forstå hvor dem jeg rejse med fra Danmark var henne. Det viste sig, at de var samlet i en hel anden klasse. Jeg var så der, med Tyskeren og én veninde fra danmark, alene i den her klasse. Deres mødre kunne umiddelbart ikke lide hinanden og omtalte ligeud sagt den ene af mødrene for ”bitch”.

Vi fik af vide, at vi skulle ud og opleve en hel masse den uge vi var der. Der var stor chance for at værts familierne ville tage os med ud og hygge. Vi var en tur i The Doom, et tivoli i Hamburg. Her går jeg med Tyskeren, en af hendes tyske veninder og min veninde fra danmark. Vi regnede med vi skulle finde resten af vores veninder fra Danmark og hygge med dem. Men vi finder så ud af, at de slet ikke kender hinanden. Tyskeren, kender ingen af værts familierne som mine veninder fra danmark bor hos og derfor vil hun ikke omgås med dem. Så jeg er tvunget til at hænge ud med Tyskeren’s veninder. Jeg støder så på mine danske veninder senere, som er på vej hen for at spise sammen med deres familier. Min familie var ikke inviteret, så vi måtte bare ønske dem god aften og resten af aftenen så vi ikke noget til dem. Vi skulle hjem, og Tyskeren tiggede sin mor om noget mad. Hun fik en slush ice og vafler. Jeg blev hverken tilbudt noget og de spurgte ikke om jeg var sulten. Vi kom hjem og den eneste jeg kunne ”snakke” med i deres familie var deres søde hund. Ellers gik jeg direkte i seng hver aften.

Når vi kom hjem fra skole sad jeg bare på værelset alene, indtil  vi skulle lave noget om aftenen. Hele den uge jeg var hos dem, havde jeg ikke sat en eneste gang ved deres spisebord. Jeg fik ikke aftensmad med dem hele ugen og måtte derfor selv købe mig fattig i mad hver gang vi var uden for hjemmet. Hele ugen stod den på fast food. Derfor har jeg meget svært ved at spise burgere nu, da jeg hurtigt får kvalme af det. Der var en nat jeg gik i deres fryser og spiste is, hvad fanden skal man gøre haha. Jeg var sulten fra jeg gik i seng, til jeg stod op -og nogengange fik morgenmad.

Der var ikke en aften hvor jeg gik mæt i seng. Jeg fik ingen madpakke med i skole, så måtte få mad fra mine danske veninder, eller så tog jeg fra Tyskeren’s taske. Det mad jeg fik med (de dage jeg fik mad med), var kanel gifler som moren havde rullet ud og smøret med smør, derefter rullet sammen igen.

Jeg har efter denne rejse, fået af vide af en af mine barndomsveninder der selv bor i Tyskland, at den her familie bor (efter min beskrivelse) i et underklassemiljø. Det var et tysk ord for det, ”Assier”. Jeg kunne selv have regnet det ud, men mine tanker var alle andre steder. Jeg ved ikke om moren havde et arbejde, hun snakkede ikke rigtig til mig. Jeg snakkede heller ikke med broren én eneste gang, derfor glemte jeg nogengange at der var en bror. Faren, ham så jeg ikke fordi han var på arbejde hele tiden, hvad han arbejdede som, det ved jeg ikke.

På et tidspunkt sad jeg i et frikvarteret og snakkede med mine danske veninder. De fortalte mig at de skulle ud og bowle med deres familier. Eftersom Tyskeren havde fortalt mig det samme den morgen, så regnede jeg med, at det var vores første aften sammen. Da vi ankom til bowlingcentret var mine danske veninder på vej ud. Det viste sig at Tyskeren og jeg, skulle med HENDES egne veninder ud og bowle. Mine danske veninder, havde været der og skulle så ud og spise. Eftersom Tyskeren ikke kendte dem, var det ikke en mulighed at jeg var sammen med dem. Jeg var rigtig sur resten af aftenen.

En af de sidste aftener foregik på skolen hvor vi skulle hygge med vores lærere vi havde med fra danmark og alle de tyske elever som vi boede hos og deres lærere. Der var noget underholdning og en ”talentkonkurrence”. Vi skulle selv have mad/tallerkener/bestik med til denne aften, så da vi endelig skulle spise, stod jeg ved min familie og ventede. De havde ingenting med, derfor måtte jeg igen gå til mine danske veninder og låne af dem. Senere på aftenen begyndte folk at tage billeder med deres familier, jeg fik ikke et eneste med min. Jeg sad på trappen og ventede på, at vi skulle hjem.

Jeg var ude og shoppe én gang med Tyskeren på en hel uge. Min danske veninde og hendes værts -pige var med. Vi endte med at gå fra de to tyskere, da vi ville opleve lidt af Hamburg alene. Jeg brugte alle de lommepenge jeg havde fået med af mine forældre, på mad, udover en lille gave jeg havde købt med hjem til min mor.

jeg havde købt en gave med fra Danmark til min værts familie. Den første aften gik jeg ind og afleverede den til forældrene og takkede dem for at de ville have mig boende i den uge. De sagde ”tak” og så var der ikke mere i det.

De første dage havde gjort mig rigtig oprevet og forvirret, så jeg gik til min lærer og sagde til ham hvordan jeg havde det omkring hele situationen, at jeg ikke var sammen med de andre piger fra danmark og at jeg ingen mad fik hos min værts-familie. Det eneste svar jeg fik var ”Du har trukket nitten” og han trak på mundvigen. Jeg græd i bilen hele vejen hjem til Tyskeren. Da vi kom hjem skrev jeg til min mor, hun blev selvfølgelig forbavset af at hører hvordan jeg havde det, men der var intet vi kunne stille op. Jeg undlod at fortælle hende det hele i detaljer før jeg kom hjem og det tog på hele min familie, at høre hvad jeg havde oplevet, og hvordan jeg var blevet behandlet.

Den sidste dag kom endelig, hvor jeg skulle køres hen til Hamburg’s store banegård og mødes med mine veninder og lærere fra danmark. Moren tog min kuffert ud af bilen og Tyskeren sagde farvel til mig. Derefter satte de sig ind og kørte. Jeg stødte heldigvis på min lærer på vej ind på banegården, så vi kunne følges da jeg ikke kendte området.
Da vi fandt de andre, blev jeg meget overrasket. Der stod de og tog afsked med deres værts familier. Tog billeder med dem og så havde de fået madpakker med, nogen havde fået gaver med hjem til deres forældre i Danmark.

Min lærer spurgte mig, hvor min madpakke var til turen hjem, men jeg havde ikke fået nogen, ikke engang noget at drikke. Det synes de var noget underligt noget, men så snakkede vi ikke mere om det. Jeg måtte for sidste gang nasse af mine veninder, inden vi nåede fra Hamburg banegård til Århus hvor jeg kunne få McDonald’s. Da vi ankom til Aalborg, blev jeg mødt af mine forældre der skulle hente mig. Jeg faldt i deres arme og jeg græd af glæde.

Den her oplevelse har gjort at jeg har været meget skeptisk overfor mine fremtidsplaner og valg. Jeg ville gerne være Au Pair efter gymnasiet og udvekslingsstudent efter 9. klasse. Men jeg tog 10. klasse i stedet for. Da frygten for at bo hos en fremmed familie igen, tog så meget på mig. I dag er jeg ved at overvinde den frygt, ved selv at rejse rundt. Jeg prøver så vidt som muligt, at stå på egne ben og være så selvstændig som jeg nu kan. Jeg vil ikke have at den her oplevelse skulle stoppe mig eller holde mig tilbage fra det jeg gerne vil. Jeg vil på ingen måde acceptere den slags nogensinde igen. Jeg husker ikke familiens navne, udover Tyskeren’s. Der var rettet henvendelse til skolelederen på min skole, da min egen lærer var noget konfliktsky. Han hverken reagerede på min mors beskeder under, eller efter turen. Derfor blev skolelederen underrettet om den oplevelse og behandling jeg havde fået. Der skulle have været strammere regler for hvordan man bliver godkendt som værts familier. Og de lærere man har med, skal tage en alvorligt når man er i et fremmed land og føler sig utilpas. Skolelederen beklagede det der var sket, og ville sørge for at det ikke skete for andre.

Jeg valgte at denne oplevelse ikke skulle stoppe mig fra at nå mine drømme. Om så der er modspil, bare ikke den her slags.

Love S